- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
401

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hed, han viselig fortav for sin Fader, der var i høj Grad misfornøjet
med hans kunstneriske Tilbøjeligheder. For at Faderen ikke skulde
ane Uraad maatte Kronprinsen paa Hofbudgettet dels opføre sine
Musikere som „Lakajer" dels som „Regimentshoboister".

Størsteparten af Kronprinsens Musikere var forskrevne fra
Dresden. Blandt dem fandtes der flere betydelige Folk som f. Eks.
Brødrene Benda og Fløjtenisten Johann Joachim Quanz, fra 1728
Kronprinsens Lærer i Fløjtespil1). Ved Klavéret sad Sebastian
Bach’s næstældste Søn Carl Philip Emmanuel Bach. Sangen
repræsenteredes af Carl Heinrich Graun, der før havde været
Operasanger ved Hoffet i Braunschweig og efter Prins Frederik’s
Tronbestigelse kom til at spille en Hovedrolle i Berlins Musikliv; ogsaa
dennes Broder, Violinisten Johann Gottlieb Graun, var Medlem af
Kronprinsens lille Kapel. At Kronprinsen selv ikke var den ringeste
blandt sine Musikere er bekendt nok. Som Fløjtespiller udviklede
han sig under Quanz’s Ledelse efterhaanden til en sand Virtuos,
og at han heller ikke var helt uøvet i Kompositionen, beviser hans
efterladte musikalske Frembringelser2), der endnu opbevares paa
det kongelige Bibliotek i Berlin.

Da Kronprins Frederik i Aaret 1728 sammen med sin Fader
besøgte Dresden, overværede han der med Henrykkelse Opførelsen
af Hasse’s Opera „Cleofide". Fra dette Øjeblik blev det hans
Ønskers Maal at faa indrettet en fast italiensk Operascene i Berlin.
Han var derfor ikke saa snart bleven sin egen Herre, før han
gav Ordre til Opbyggelsen af et Operateater i Hovedstaden. Graun
blev sendt til Italien for at hverve Sangere, og der blev skrevet
til Paris efter Dansere.

Da utilstrækkeligt Byggemateriale sinkede Bygmesteren, saa
han ikke kunde levere Operateateret færdigt i rette Tid, maatte de
første Operaforestillinger gaa for sig i et lille Teater, der
midlertidigt blev indrettet paa Slottet. Først den 7ende December 1742
kunde man skride til at indvie det store Operahus. Opført blev
Operaen „Cæsar og Cleopatra", komponeret af Carl Heinrich Graun,
der umiddelbart efter sin Hjemkomst fra Italien var bleven udnævnt
til Kapelmester. I sin „Geschichte der Oper und des königlichen *)

*) Nærmere om disse i 16de Kapitel.

2) Flere Fløjtesoloer og Ouverturer, Arier til Serenaden „Il ré pastore’ m. m.

26

Illustr. Musikhistorie. I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free