Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kurrent til Dresdneroperaen. I Tiden fra 1742 og indtil
Syvaars-krigens Udbrud i Aaret 1756 udvikler den sig stadig rigere.
Hvad Hasse var for Dresdneroperaen, blev i denne Periode
Graun for Berlineroperaen. Naar man trækker et Par Operaer af
Hasse og en enkelt af den kongelige Kammermusikus Christoph
Nichelmann fra, ere alle de Operaer, der fra 1742—59 opføres paa
Berlins Operascene komponerede af Graun. I Regelen skrev han
to Operaer hvert Aar. I sin Skrivemaade minder Graun meget om
Hasse; alt hvad der er sagt om Hasse, passer i Grunden ogsaa
paa ham. Stilen i Graun’s Kirkekompositioner, blandt hvilke
Oratoriet „Der Tod Jesu“ i sin Tid var verdensberømt, er fuldkommen
operamæssig. Dette synes endogsaa at have slaaet Kongen, der
engang, da man omtalte Graun’s „Tod Jesu“ rosende, svarede:
„Ja, det er Graun’s bedste Opera.“ Forøvrigt satte Frederik den
Store sin Kapelmester højt, om end ikke saa højt som Hasse 4); da
han i Dresden fik Underretning om Graun’s Død, brast han i Graad
og udbrød: „En saadan Mand faar jeg aldrig igen“ 2).
Heri fik han Ret. Hverken Johann Friedrich Agricola,
der efter Syvaarskrigen overtog Graun’s Plads, eller dennes to
Efterfølgere, K. F. G. Fasch3) og J. F. Reichardt 4), formaaede
igen at bringe den italienske Opera i Berlin til det Højdepunkt,
den inden Krigens Udbrud havde indtaget under Graun.
Sammen med Graun’s Død bidrog for øvrigt ogsaa andre
Omstændigheder til efter denne Tid at betage Berlineroperaen sin
Glans. Kongen omfattede efter Krigen ikke mere den italienske
Opera med den Interesse som tidligere; hans Sindsstemning var
trykket, og han indsaa Nødvendigheden af at spare. Den Økonomi,
hvormed Operaen blev drevet nu, stod i skarp Modsætning til den
Flothed, hvormed den optraadte i tidligere Dage. *)
*) I hvor høj Grad Frederik den Store beundrede Hasse, ser man under hans
Besøg i Dresden i Aaret 1745. Han havde efter Slaget ved Kesseldorf
næppe betraadt den erobrede By, før han gav Ordre til Opførelsen af Hasse’s
Opera „Arminio" den paafølgende Dags Aften. Han udtalte sig efter
Opførelsen overmaade rosende baade om Fauslina’s Sang og om Orkesterets
fortræffelige Sammenspil og befalede fra den Dag Hasse hver Aften at møde
og spille Klavéret ved de daglige Kammerkoncerter, han endogsaa under
sine Felttog regelmæssigt opførte med sine Musikere.
2) Schneider: „Geschichte der Oper in Berlin’ (se ovf.).
s) Stifter af Berlins „Singakademie’ og lødig Kirkekomponist.
4) Senere Skaber af det tyske Liederspiel (se ndf. 20nde Kapitel).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
