Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Violinteknikken tog med Tartini et stort Opsving. Quanz kalder
ham sin Tids største Violintekniker: „Han bragte en smuk Tone
ud af Instrumentet,” skriver han, „baade Fingre og Bue havde han
lige meget i sin Magt. De største Vanskeligheder overvandt han uden
Besvær. Trillen, selv Dobbelttrillen, udførte han lige godt med
alle Fingre. Saavel i hurtige som i langsomme Satser indblandede
han mange Dobbeltgreb og spillede gerne i den yderste Højde.”
Tartini fuskede forsøgsvis endogsaa Violinhaandværkerne i Faget.
For at bøde paa Violinens noget skærende Klang betrak han den
med tykkere Strenge og forlængede samtidig ogsaa Violinbuen;
han søgte kort sagt at udvide Teknikken til alle Sider.
Var Tartini stor som Praktiker, var han ikke mindre stor i
Egenskab af Tonedigter. Han er som Komponist original,
harmonisk interessant og overmaade rig paa Ideer. Frembyder hans
Violinmusik end med sine mange Dobbeltgreb og med sine
kunstige Passager ulige større Vanskeligheder end Corelli’s, er dens
fremtrædende Egenskaber dog igen gylden Renhed og simpel
Inderlighed. Tartini’s Violinmusik er ikke, saaledes som den meste
Virtuosmusik, dikteret af Forfængelighed, den er tværtimod
udsprungen af virkelig Inspiration. Derpaa tyder ogsaa den af
Tartini selv meddelte Omstændighed, at han aldrig satte sig (il at
komponere uden først at have bragt sig i Stemning ved at
gennemlæse en eller anden af Petrarch’s Sonetter.
Tartini’s Fantasirigdom ledte til en enestaaende Produktivitet.
Fétis anslaar Antallet af hans trykte Violinkompositioner til 48
Violinsonater og 127 Violinkoncerter med Kvartetledsagelse;
desuden skal der fra hans Haand endnu foreligge en Masse
Violin-kompositioner i Manuskript.
Et talende Vidnesbyrd om Tartini’s Standpunkt som Tekniker er hans
Hovedværk, den saakaldte Djævlesonate, hvis Oprindelse ifølge Tartini’s eget
Udsagn skyldes en Drøm, han i Aaret 1713 havde under sit Ophold i Assisi.
Han drømte. at han havde forskrevet sin Sjæl til Djævelen, der var hans
Tjener og lød ham i alt. En Dag fik Tartini det Indfald at række Djævelen
sin Violin, og denne forespillede ham da en Sonate, der i Vanskelighed, men
ogsaa i Skønhed overgik alt, hvad Tartini nogen Sinde havde hørt. Da han
vaagnede, greb han straks sit Instrument for at fastholde den drømte
Komposition, men han opnaaede kun at fremmane en mat Gengivelse af den
Musik, han havde hørt i Drømmen. Saaledes fremkom Djævlesonaten, paa hvis
mystiske Djævleoprindelse Tartini selv skal have troet; i hans Musikværelse
hængte, saa længe han levede, en Kopi af Djævlesonaten lige over for
Indgangsdøren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
