Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bindelse med Italien. De indkaldte italienske Operatrupper
medførte gerne deres eget Orkester af indfødte Instrumentister; mange
af de italienske Violinvirtuoser fandt som bekendt ogsaa Optagelse
i de fyrstelige tyske Kapeller. G or el li opholdt sig, som sagt,
en Tid lang i Baiern, Torelli var i fem Aar Koncertmester i
An-spach, Vi val di var i en Aarrække Violinist hos Landgreven af
Hessen-Darmstadt, Tart in i opholdt sig tre Aar i Prag o. s. v.
Snart blev det ogsaa almindelig Skik, at tyske Violinspillere rejste
til Italien, dels for at give Koncerter, dels for der at søge
Undervisning hos de italienske Mestre. Hos alle tyske Violinspillere
sporer man i forrige Aarhundrede italiensk Paavirkning.
De ledende i denne Periode ere Nicolaus Adam Strungk,
Joh. Georg Pisendel og Franz Benda.
Strungk er overvejende Virtuos, de to andre repræsentere
den vægtigere Violinstil.
Pisendel. der dels var uddannet af Torelli, dels af Vivaldi, var en
betydelig Violinspiller og indlagde sig ved Siden af ogsaa stor Ære som energisk
Leder af Dresdnerkapellet. Endelig udfoldede han ogsaa en omfattende
Virksomhed som Violinlærer. Som saadan fik han ogsaa, om end kun indirekte.
Indflydelse paa Violinspillets Udvikling i Berlin. Gennem Pisendel’s Elev Joh.
Gottl. Graun i Berlin gik nemlig hans Undervisningsprincipper i Arv til Franz
Ben da, der efter Pisendel blev Overhovedet for den tyske Violinistskole.
Franz Benda var Medlem af en hel Familie af Musikbegavelser; alene i
Berlinerkapellet fandtes Navnet Benda i forrige Aarhundrede repræsenteret med
6 dygtige Musikere. De betydeligste af disse vare, næst Franz Benda, hans
Fætter Georg Benda1) og hans Søn Carl Ben da, der slægtede sin Fader
paa som dygtig Violinspiller.
En selvstændig tysk Violinkunst fremkom først ved
Aar-hundredets Slutning, da nationale Rørelser omsider berøvede
Udlændingene en Del af den Indflydelse, de hidtil havde udøvet paa
de tyske Musikforhold. Den nationale Bevægelse bebudes allerede
midt i Aarhundredet ved Leipzigeren Joh. Ad. Hiller’s Forsøg paa
at skabe et tysk Sangspil; samtidig lægges ogsaa i Mannheim den
første Grund til en selvstændig tysk Violinist- og Orkesterskole.
Mannheim havde i Løbet af det 18de Aarhundrede arbejdet
sig op til at blive et Centrum for det tyske Musikliv. Impulsen
udgik, som den Gang i Almindelighed, fra det regerende Fyrstehus.
De pfalziske Kurfyrster vare gennemgaaende store Musikvenner;
frodigt blomstrede Musikinteressen især under Kurfyrst Karl Theodor,
Komponist af adskillige Sangspil og Skaber af de første tyske Melodramaer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
