Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogsaa og især som Tonemaler. Dansene fraregnede fremtræder
Flertallet af hans Klaverkompositioner som fikse smaa
Karakterbilleder, der alle fortræffeligt svare til deres Overskrifter:
Nattergalen, Bien, Harlequin o. s. v., og i deres Genre ere smaa
Kunstværker (se Musikbilag).
Couperin forstod i sin Klavermusik at behandle Klavéret i
nøje Overensstemmelse med dets Natur. Det Instrument, han
havde under Hænder, var Klavicymblet, der, som det vil mindes,
fuldkommen savnede Evnen til at kunne frembringe nogen som helst
dynamisk Afskygning mellem forte og piano. Af de to Klaviaturer,
der paa de franske Flygelklavicymbler i Regelen vare anbragte
terrasseformigt over hinanden (se Fig. 113), var det ene et Forte-,
det andet et Pianoklaviatur; ved sin geniale Anvendelsesmaade af
disse to Klaviaturer opnaaede Gouperin ikke desto mindre at bringe
Afveksling i sit Spil. Udførte ban en tostemmig kontrapunktisk
Sats, holdt han de to indbyrdes krydsende Stemmer ud fra
hinanden ved konsekvent at gennemføre hver af dem paa sit Klaviatur;
tidt henlagde han ogsaa med Overlæg Melodien til Forteklavéret,
Akkompagnementet til Pianoklavéret, eller han anvendte
Piano-klavéret som Ekko til Forteklavéret o. s. v. For at bringe Karakter
i Foredraget brugte Couperin ogsaa hyppigt mellem Linierne at
give sine Vink ved at notere: virement, tendrement, grotesquement
el. 1. Hvor den spidse Klavicymbeltone i bredere, mere sangbare
Satser ikke syntes Couperin at svare til den tilsigtede Virkning,
tog han, for at opnaa denne, ofte en Fløjte eller Violin til Hjælp
og lod denne dublere Melodistemmen.
Stor og fortjent Agtelse nød Couperin som Klaverlærer.
Som et epokegørende, banebrydende Værk fremtræder hans
Klaver-skule, der under Titelen „L’art de toucher le clavecin" i Aaret 1717
udkom i Paris og klart belyser Couperin’s Standpunkt som Lærer.
Adskillige af de deri fremsatte Meninger gælder endnu den Dag i Dag.
For at Fingrene i Tide kunne blive gjorte smidige, foreslaar Couperin at lade
Klavérundervisningen begynde i Seks- eller Syvaarsalderen. Han giver bestemte
Regler for Sædets Højde og Afstand fra Klavéret, for Haandstillingeri, ja
end-ogsaa for Elevens Manerer: „Den, som har til Vane at skære Ansigter”, skriver
han, „kan rette sig selv ved at anbringe et Spejl foran sig paa Nodepulten.
Det er bedre og mere klædeligt ikke at angive Takten med Hovedet, Kroppen
eller Fødderne" o. s. v. Som rimeligt er, anvender Couperin særlig Omhu paa
det Kapitel, der handler om Forsiringerne, hvorimod han i Henseende til
Fingersætningen kun paa enkelte Punkter optræder reformerende. A-dur-Skalaen ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
