Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Klavérform, der ved Gouperin’s Tid begyndte at komme
stærkt i Mode, var Danse-Suiten.
Den Ide at sætte flere Danse sammen til en Cyklus var i og
for sig ikke ny. Sammenstillingen af to Danse, der hver havde
sin Rytme, men ellers stemmede overens baade i Henseende til
Toneart og til det tematiske Indhold, kan i Musiklitteraturen
som bekendt føres tilbage til det 16de Aarhundrede, i Praksis
længere endnu 1). Foran gik en langsom Paduane i lige Takt, saa
fulgte en Galliarde eller Saltarello (Hupfauf) i tredelt Rytme.
Denne „Nachtanz" var i Regelen kun en Variation af Paduanen.
At den eller de2) udførende tidt paa staaende Fod har improviseret
Saltarello’en efter Paduanen, ses af Forskriften: „gentages i tredelt
Takt", der næsten altid er vedskrevet Paduanen i de Tilfælde,
hvor Saltarello’en mangler.
Først i det 17de Aarhundrede begyndte man til de to Danse
at føje en tredie, tidt ogsaa en fjerde. Endnu da gennemførtes
Variationsprincippet; de tre „Efter-Danse" ere i Regelen atter rytmiske
Varianter af den første3). Et Navn havde man ikke endnu for
disse Dansesammenstillinger, Navnet Suite kommer først op senere.
I Samlingerne 4) findes Dansene kun nummererede fra Nr. 1 og op
efter, saa mange som der er. men Toneart og Melodi viser
tydeligt, hvilke og hvor mange Danse, der høre sammen.
Saa langt var man naaet før Trediveaarskrigen. Efter dens
Forløb kom Danse-Suiten ind i et nyt Spor. Det brogede Virvar
af alle Nationaliteter, der under Krigen samledes paa Tysklands
Enemærker, bragte mange fremmede Viser og fremmede
Dansetyper ind i Landet. De indfødte Musikanter sankede af dette
Urede sammen, hvad de kunde bruge, og saaledes fremkom det
saakaldte „Parti", en Cyklus forskelligartede Danse, der gerne
udførtes flerstemmigt af Instrumenter. Til disse „Partier" bidrog
omtrent hver Nation med sin Dans: Tyskland skænkede Allemanden,
Italien Correnten, Spanien Sarabanden, England Gigen etc.
Se 7ende Kapitel, Side 152 og 173.
2) Denne Musikform optræder nemlig baade i Solomusik og i Ensemblemusik
for liere Instrumenter.
8) Se Hugo Riemann: „Die Variationenform in der alten deutschen Tanzsuite".
Musik. Woehenbl. Nr. 27. 1895.
4) Paul Peur): „Nerve Padouan. Intrada, Däntz und Galliarda", Nurnberg
1611. Joh. Herm. Schein: .Banchetto musicale ä 5." Leipzig 1617. Paa
ny udgivet af Prtifer i 1895. Breitkopf og Hartel’s Forlag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
