Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
punktet for den omtalte, af Operamelodierne prægede Menigheds
-sang, saaledes blev Hamborg den By, der i det 18de Aarhundrede
virkede kraftigst til at hidføre et lignende Omslag i den kirkelige
Kunst sang. Den første offentlige tyske Operascene havde som
bekendt siden 1678 Plads i den bekendte Hansestad, hvor lveiser’s
melodirige Operaer ved Overgangen fra det 17de til det 18de
Aarhundrede i den Grad tog Publikum fangen, at man bogstavelig talt
kun vilde høre dem og ingen andre.
Operaens tiltagende Udbredelse i Evropa bragte efterhaanden
rundt omkring det Spørgsmaal paa Bane, om ikke en maadeholden
teatralsk Stil burde tillades, ja endogsaa foretrækkes i Kirkemusikken.
I ingen By var dette Spørgsmaal Genstand for en saa almindelig
Interesse som i Hamborg. For den teatralske Stils Indførelse
kæmpede der Musikerne med Reinhard Keiser og Johann
Mat-theson i Spidsen. Til dem sluttede sig en stor Del af Digterne og
hele det operavenlige Publikum. Paa den modsatte Side stod
Præsterne, baade de ortodokse — og Pietisterne. Disse søgte
Mat-theson og hans Parti at slaa med deres egne Vaaben. Gjorde de
Indvendinger imod Instrumenternes Benyttelse i Kirken, svarede man
dem med Krønikernes Bog II 5. 12, hvor det fortælles, at
Levi-terne ved Tempelets Indvielse sang til Klangen af Cymbler, Psalter
og Harper, mens 120 Præster stode hos dem og blæste i Basuner.
Talte de ortodokse Præster imod den lystige Musiks Anvendelse i
Kirken, gjorde man dem opmærksom paa Mirjam’s Takkesang og
Zacharias’ Lovsang. Endogsaa paa da Gap o-Formen paastod
man at have en Prøve i Bibelen, idet nemlig det første Vers i den
8nde Davidssalme tillige var Salmens Slutningsvers.
Det første Eksempel paa Anvendelsen af den moderne teatralske
Stil i Kirkemusikken var den saakaldte „store Kantate", der
umiddelbart stammede ned fra den af Prætorius og Schiitz allerede saa
ivrigt plejede „Kirkekoncert".
I Kirkekoncerten, der af flere (f. Eks. af Phil. Spitta) ret praktisk betegnes
som den ældre Kirkekantate, havde man, som før sagt1), for første Gang
gjort Forsøg paa at bringe den monodiske Musikstil til Anvendelse i Kirken.
Den sobre Melodik, der raadede i de tidligste Solosange, gjorde det muligt, at
Kirken endnu ved det 17de Aarlmndredes Begyndelse uden Forargelse kunde
dele sine musikalske Former med Operaen. Disse Former vare som bekendt
1) den strofemæssige, med instrumentale Mellemspil (Ritorneller) krydrede Aria,
J) Se ovf. lide Kapitel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
