Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da han ikke vovede at tænde Lys, maatte Maanen hjælpe ham, da
han satte sig til den store og møjsommelige Opgave at skrive Bogen
af. Seks Maaneder var han om det og havde lige lagt sidste Haand
paa Værket, da Broderen opdagede, hvad han havde for og uden
Naade fratog ham hele det surt erhvervede Opus. Først mange
Aar efter fik Sebastian Bach sin Afskrift tilbage.
Drengen havde det altsaa ikke let i sit ny Hjem, og Tiden
forbedrede ikke B’orholdene. Johann Christoph’s Helbred tog af; det
fra først af barnløse Ægtepar fik i Aarenes Løb en Del Børn, til
hvem det var svært at skaffe Føden, og det var rimeligvis i
Følelsen af saaledes at være bleven overkomplet, at Sebastian i
Femten-aarsalderen bestemte sig ti! at sige sin Broder og hans Hus Farvel,
for i Fremtiden at sørge for sig selv.
Elias Herder, en ung Kantor, der var ansat ved den Skole,
Sebastian besøgte i Ohrdruff, havde i sine Drengeaar været
Kordreng ved Michaelisklosterets Gymnasium i Liineburg; det antages
derfor i Almindelighed, at han var den, som skaffede Bach og en
af hans Skolekammerater Beskæftigelse i denne nordtyske By, hvor
de thyringske musikalske Drenge den Gang var stærkt efterspurgte
som Korsangere.
Befordringsmidler var i de Tider baade sjeldne og kostbare; de
to ubemidlede Drenge foretog derfor den lange Rejse til Fods og
blev straks ved deres Ankomst til Liineburg satte i Virksomhed i
Michaelisgynmasiets Sangerkor. Ogsaa som Orgel- og Klaverspiller
fik Bach snart Lejlighed til at gøre sig nyttig i de ny Omgivelser.
Han havde nemlig det Uheld, efter faa Maaneders Forløb, at miste
sin Sangstemme, og havde som Følge deraf sikkert ogsaa mistet sin
Stilling, hvis ikke Skolen netop samtidig havde haft Brug for en
dygtig Akkompagnatør. Som saadan blev han endnu i Liineburg i
tre Aar, under Forhold, som i alle Maader gavnede hans Udvikling.
Bach forefandt i Liineburg et fortrinligt Musikbibliotek, i hvilket
der bødes ham Lejlighed til at gøre sig bekendt med de største tyske
Mestres Frembringelser. Stor Fornøjelse havde han ogsaa af at
omgaas Johanniskirkens begavede Organist, Georg Böhm, der
ligesom han var Thiiringer og maaske derfor særlig tog sig af ham.
Liineburgs Beliggenhed gjorde Bach det ogsaa forholdsvis let
at naa til andre Byer, hvor han kunde høre god Musik. Fem Mil
fra Liineburg laa Hamborg, der, som bekendt, i den Tid var højt
anset som Musikby og foruden sin verdensberømte Operascene besad
lllustr. Musikhistorie. I. 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>