Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lede Musikken i Thomas- og Nikolajkirken; i de øvrige Kirker kunde
han lade sig erstatte af en Korpræfekt. Egentlig skulde Kantoren
ogsaa dirigere Musikken i Universitetskirken, men en foretagsom
Organist, Gottlieb Görner, havde i den Periode, da Kantorpladsen
stod ledig efter Kuhnau’s Død og før Bach’s Ansættelse, tilvendt sig
denne Bestilling; da Universitetsmyndighederne protegerede ham,
lykkedes det ikke Bach igen at trænge ham ud. Kun paa enkelte
Festdage blev denne Kirke overladt Bach. Naar man erfarer, at
Bach foruden Kirkemusikken ogsaa dirigerede forskellige „Collegia
musica", med hvilke han i et Kaffehus opførte ugentlige Koncerter,
viser hans Virksomhed som Dirigent sig allerede at være meget
betydelig. Men der fordredes mere af Thomaskantoren end dette.
Den omfangsrige Brug, man i Leipzigs Kirker gjorde af
Musikken, gjorde mest af alt Fordring paa hans Bistand som
Komponist.
For til Fulde at kunne fatte, hvad der i denne Tid i Leipzig forstodes ved
Musikken i Kirken, maa man kende lidt til Gudstjenestens Ordning dér ved
Bach’s Tid. Hver Søndag afholdtes i Dagens Løb fire Gudstjenester. Kl. 5V2 om
Morgenen fandt den saakaldte „Mette" Sted i Nikolajkirken. Kl. 7 fulgte i begge
Hovedkirkerne, d. e. Thomas- og Nikolajkirken, Formiddagsgudstjenesten, som
gerne varede til Kl. 11 og Kl. 11*/* efterfulgtes af Middagsgudstjenesten. Kl. IV4
begyndte endelig Vespergudstjenesten. Baade den og Formiddagsgudstjenesten
havde halvt om halvt Karakter af en Kirkekoncert.
Formiddagsgudstjenesten blev indledet med et Orgelpræludium-, saa
fulgte en Motette, hvis Tekst stod i Samklang med Søndagsevangeliet og i
Regelen blev afsunget paa Latin. Efter Motetten sang man en Introitus og et Kyrie.
Præsten bad Fadervor fra Alteret, en Diakon sang et Gloria in excelsis og
Menigheden istemte derefter Salmen „Alene Gud i Himmerig*. Naar Salmen
var sunget, intonerede Præsten paa Latin „Herren være med Eder*, Koret
svarede ligeledes paa Latin „og med Din Aand* og Kollekten blev oplæst i
Messetone. Efter at ogsaa Epistelen var afsunget, blev Litaniet sunget af fire Drenge
(Altarister) og Thomaner-Koret. Menigheden sang atter en Salme, Evangeliet
blev læst og Troesbekendelsen fremsagt. Saa kom et Præludium, som indledte
Hovedmusikken: en Kantate, der passede til Søndagsevangeliet og altsaa var
forskellig hver Søndag. Efter Kantaten sang Menigheden „Vi tro, vi alle tro paa
Gud* og saa kom først Prædikenen, der varede en Time og igen efterfulgtes af
en Menighedssang „O Jesus Krist Dig til os vend*. Den sidste Halvdel af
Gudstjenesten udfyldtes af Altergangen, som undertiden igen blev indledet med en
Kantate, eller, hvis den første Kantate bestod af to Dele, af dennes anden Del.
At stille en ny Motette og en ä to ny Kantater paa Benene
hver Søndag var en Opgave, som ikke kunde løses af enhver, men
Tliomasskolens Kantorer plejede heller ikke at være Musikere af den
alleralmindeligste Slags. Bach havde i Sethus Calvisius, Johann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
