Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det enkelte Musikstykke, som her overrasker mest, det er snarere
den Mangfoldighed paa Ideer og den over det hele udbredte
Stemning, som giver disse Koralbearbejdelser deres store musikalske
Betydning. Det drejer sig nemlig i disse Kompositioner ikke om en
slet og ret Harmonisering af Kirkemelodien, men om en dybt gaaende
musikalsk Behandling af samme. Bach komponerede altid sine
Orgelkoraler under nøje Hensynstagen til Koralteksten. Han
bandt sig ikke til nogen fast schablonmæssig Form, men rettede
Formen efter den Stemning, som herskede i Digtet. Ud af denne
skabte han ogsaa det som oftest logisk gennemførte og frit opfundne
Motiv, der laa til Grund for det kontrapunktiske Tonespil, som bevægede
sig under eller omkring Melodien1). En Analyse af Bach’s Orgelkoraler,
der jo nu foreligge i gode Udgaver og ere tilgængelige for alle2),
er ikke paa sin Plads her. Som særlig betydningsfulde og
karakteristiske for Genren skal her kun fremhæves „Jesus meine Freude“
(Bach’s Yndlingskoral og senere Emnet til en af hans smukkeste
Motetter); .Das alte Jabr vergangen ist“, hvis kromatiske mørke
Grundtone staar fortrinligt i Samklang med den strenge alvorlige
Tekst. En lignende Stemning raader ogsaa i en anden Orgelkoral:
„Durc-h Adams Fail ist ganz verderbt“, i hvilken de formindskede
Septimskridt i Pedalstemmen virke ejendommeligt gribende. Lyse
Modsætninger til disse to dystre Tonebilleder ere „In dir ist Freude“
og „Ich ruf zu dir Herr Jesu Christ“, af hvilke den første udtrykker
Glæde, den anden from Gudhengivenhed. En Perle blandt Bach’s
Orgelkoraler er endelig „Wer nur den lieben Gott lässt walten*
(d: Hvo ikkun lader Herren raade), hvis første Del aftrykkes her
som Prøve paa Organisten Bach’s uforlignelig smukke
Koralbe-handling.
Koralforspillene i „Orgelbiichlein” ere alle forholdsvis smaa.
I de fleste gennemgaas Melodien kun en Gang uden Afbrydelse
af Mellemspil, men ogsaa uden For- eller Efterspil. Men Bach holdt
sig paa ingen Maade alene til denne enkle Form. Efter en
betydelig større Maalestok anlagde han især den af ham selv opfundne
*) Det sker dog ogsaa, at Bach, ligesom Pachelbel (se 17de Kapitel), udvikler
sine Motiver af Koralmelodien selv; undertiden vælger han da de 4—5 første
Toner af denne, undertiden ogsaa en hel Linie.
*) 6 Orgelkoraler har August Winding bearbejdet for Klavér og udgivet paa
Wilh. Hansen’s Forlag; de øvrige findes i Peter’s og Breitkopfs samlede
Udgave af Joh. Seb. Bach’s Værker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
