Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fornuftige Regler for Fingersætningen og navnlig gjorde den hidtil saa konsekvent
undgaaede Tommelfinger til en Hovedfaktor i Passagespillet. Paa Grund af
Fingrenes ulige Længde havde de ældre Klavérmestre som bekendt i Regelen
kun benyttet Haandens tre Mellemfingre, der i Passagespillet i strakt Stilling vare
krøbne over og under hinanden, mens Tommelen slapt havde hængt ned uden
for Klaviaturen. Kun i Akkordgreb havde Nøden tvunget Klavérspillerne til at
bruge baade den og den ellers i lige Maade kun sparsomt benyttede lille Finger.
Ved at tage Tommelen med ind over Klaviaturen og lade den gøre Tjeneste som
enhver af de andre Fingre, bevirkede Bach med det samme en total Forvandling af
Spillemaaden. For at kunne arbejde sammen med den korte Tommelfinger,
maatte de lange Fingre krummes og kom derved til at ramme Tangenterne paa
en ganske anden Maade end før. De krumme Fingre betog Haanden sin tidligere
Stivhed, hele Teknikken kom ind i et nyt Spor. Bach’s Benyttelse af
Tommelfingeren kom især Skala- og Passagespillet til Nytte. Han opstillede her den
Regel, at Tommelfingeren i Opgangen i højre Haand skulde sætte ind efter
Skalaens to Halvtonetrin, i Nedgangen før disse:
for venstre Haand gjaldt det omvendte.
Skønt Bach som Instrumentalkomponist har ydet det bedste i
Orgel- og Klavérmusikken, har han dog ogsaa skrevet
betydningsfulde Kompositioner for Stryge- og Blæseinstrumenter.
En Mængde Violin- og Gambemusik minder især om hans private
Musiceren med Fyrst Leopold af Anhalt-Cöthen. Under
Hofmusikernes Medvirken opførtes i Cöthen ogsaa større Bach’ske
Ensemble-nummere, Sonater og Koncerter for Fløjte, Obo, Violoncel og den af
Bach selv opfundne femstrengede Viola pomposa1).
Et samlet Overblik over Bach’s Kammermusikværker viser, at
Bach ogsaa paa dette Omraade har været pn formfuldendende Kraft,
Endemaalet for en bestemt og i sig selv afsluttet Musikepoke. Den
af Corelli grundede Kammersonate, og den af Vivaldi udviklede
Violinkoncert, blev først af ham forsynet med et rigt udarbejdet
obligat Klavérakkompagnement; Bach viser sig igen her som det
virksomme Geni, der ikke faar nogen Form i Hænde uden at
paatrykke den sit Stempel og gennemtrænge den med sin Aand.
Skal man endelig studere Bach i sine kirkelige
Vokalværker, ligger det nær at begynde med Kantaterne. De udgøre
*) Mellemtingen mellem en Viola og en Violoncel. Den blev holdt som en
Viola (Bratsch), men stemt som Violoncellen, med Tillæg af en Kvint i Højden:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
