Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mester og igen udføre Hovedrollen i denne hans anden italienske
Opera. Det Bifald, „Rodrigo" vandt i Florens, blev, som det synes,
endnu langt overgaaet af den Sensation, „Agrippina" vakte i
Venedig. „Tilhørerne blev saa betagne af denne Forestilling," skriver
Maimvaring, „at en fremmed, efter deres Opførsel at dømme, maatte
have antaget dem alle for at være gale. Ved hver lille Pavse
rungede Teateret af Udraabet „Viva il caro Sassone". — Man var
lynslagen over hans Stils Storhed og Ophøjethed" o. s. v. Blandt de
mange, der i Venedig hilste Handel som en opgaaende Stjerne, fandtes
Prins Ernst August af Hannover, i hvis Følge der, foruden
en Del hannoveranske Hoffnænd, var adskillige fornemme
Englændere. Händel blev baade indbudt til Hannover og til London, men
foreløbig havde han mest Lyst til at blive i Italien lidt endnu.
Den Sejr, Handel vandt med „Agrippina", bar hurtigt hans
Navn ud i de videste Kredse. Helt oppe i Hamborg omtales Händel
allerede i Aaret 1708 som „den nu i Italien saa stærkt yndede og
berømte Mons. Händel." I Rom og Neapel modtoges Händel efter
dette med aabne Arme baade af Kunstnere og af Musikelskere.
Händeis Italiensrejse antager fra dette Øjeblik Karakteren af et
Triumftog.
Stort Udbytte høstede han især af sit Ophold i Rom. Havde
Bekendtskabet med Vittoria Tesi og andre berømte Sangkunstnere
i Florens og Venedig været Händel gavnligt ved Studiet af den
italienske Solosang, saa blev dette hans andet Besøg i Rom
ham til Nytte for saa vidt, som det for første Gang gav ham rig
Øvelse i at behandle Orkester satsen.
Ankommen i Rom blev Händel straks optaget som Æresgæst
i Arkadiernes og i Kardinal Ottoboni’s berømte Akademier. Dette
stimulerede til at skabe nye Værker. Med Ottoboni’s ypperlige
Orkester og med en Solist som Archangelo Corelli, lod der sig
noget udrette; derfor lagde Händel i sit romerske Hovedværk.
Paaske-Oratoriet „Il Ressurrezzione", særlig Vægt paa Instrumentationen,
der da ogsaa her falder adskilligt fyldigere ud, end man ellers den
Gang var vant til det.
Til de interessante Bekendtskaber. Händel gjorde i Italien,
hører Alessandro og Domenieo Scarlatti. Med den sidst nævnte
førtes han netop allerførst sammen i Rom. hvor Kardinal Ottoboni
istandbragte en Konkurrence mellem de to Klavérkunstnere. Der
var ingen af de tilstedeværende, der saa sig i Stand til at af-
lllustr. Musikhistorie. I. 34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
