Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kun til at nære Partistriden. I den paafølgende tredie Saison var
det afgjort Buononeini, der vandt de fleste Laurbær, men HändeFs
Geni tillod ham ikke at beholde denne foretrukne Plads længe. Med
Operaen „Otto“ tog Handel i den fjerde Saison igen Forspringet
for sin Rival, hvis Tilhængere efter denne Tid mere og mere faldt
fra. 1724 var Smagen for Buononcini’s Musik allerede saa kendeligt
i Aftagende, at Akademiet ikke fandt sig beføjet til at engagere ham
igen i den paafølgende Saison. — Buononcini’s Triumfer toge i det
hele en Ende med Forskrækkelse. For at bevise sin Duelighed i
den strenge Sats, indsendte han i Aaretl728 en Madrigal, han
opgav at have komponeret, til Akademiet for gammel Musik i London.
Tre Aar efter opdagede et af dette Selskabs Medlemmer tilfældigvis
den selvsamme Madrigal i Lotti’s „Duetti, Terzetti e Madrigali“.
Man meddelte Buononeini Sagen, og han var da fræk nok til at
beskylde Lotti for Plagiat. Lotti var imidlertid i Stand til at
fremlægge saa tydelige Beviser for. at Musikken var af ham, at
Buononeini fra nu af ikke mere kunde begaa sig i England.
Alle hans tidligere Venner trak sig bort fra ham, og han maatte
med Skam forlade det Land, der for faa Aar siden ikke havde vidst,
hvor højt det vilde ære ham.
Men tilbage til Händel, hvem vi forlode i Begreb med at
opføre sin Opera „Otto“ i Saisonen 1722—23. Til at udføre den
kvindelige Hovedrolle i dette Værk havde Händel udset en
Sangerinde, der netop i denne Tid vakte kolossal Opsigt i Italien. Denne
Sangerinde var Francesca Cuzzoni, „den gyldne Lyre“, som
man kaldte hende i hendes Hjemland, en Kunstnerinde, der med
alle sine Fuldkommenheder havde et temmelig tvivlsomt Rygte.
Hun var grim at se til, og havde privat lige saa mange Fjender,
som hun offentligt havde Beundrere i sin Egenskab af
Kunstnerinde. Ogsaa Händel skulde snart opdage, med hvem han havde
at skaffe. — Ifølge Kontrakten skulde Divaen indtræffe i London
straks ved Begyndelsen af Saisonen 1722—23; i nogen Tid ventede
man forgæves; saa satte man i Oktober Prøverne i Gang, samtidig
med at HändeFs gode Ven, Klavérspilleren Pietro Giuseppe
Sando ni, gjorde sig færdig til at rejse Syd paa for at hente Sangerinden.
Fristet af hendes Rigdom gik Sandoni undervejs ind paa at ægte hende,
et Skridt han siden skulde komme til at fortryde. Deres Ægteskab
blev i høj Grad ulykkeligt; man vil fortælle, at Cuzzoni endte med
at myrde ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
