Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en let Sag at tilvejebringe et dygtigt Personale, og med dette
opførte han i Februar 1732 „Esther* paa en lille Teaterscene i sit
Hjem i Jamesstreet; senere gentoges Forestillingen i Værtshuset
„Kronen og Ankeret", i hvilket Akademiet for gammel Musik havde
sit Samlingssted. Den førstnævnte Opførelse fandt, rimeligvis med
Vilje, Sted paa Håndel’s Fødselsdag; det kan derfor antages som givet,
at han var med blandt de indbudte Tilhørere. To Maaneder senere
anmeldte et andet mindre vel renommeret Selskab „Esthers"
Opførelse ved en Koncert, og dette gav Stødet til, at Händel
omsider tog Initiativet og bestemte sig til at fremtræde som Tolk for
sin egen Komposition. Det var rigtignok ikke langt fra, at hans
Forehavende var strandet, eftersom den engelske Gejstlighed, med
Biskop Gibson i Spidsen, paa Stedet nedlagde Protest imod den
offentlige1) Opførelse af et bibelsk Skuespil. Men Prinsessen af
Wales hjalp Händel. Hun udvirkede, at Forbudet blev taget
tilbage med det Forbehold, at der ikke maatte benyttes scenisk
Aktion. Ligesom „Acis og Galatea" blev „Esther" opført paa en
„stille Scene", og denne blev fra nu af en Regel ved alle
Oratorie-opførelser.
„Esthers" Opførelse i Haymarket-Teateret blev en stor Succes
for Händel. Oratoriet opførtes ti Aftener i Træk og gav Händel
Lyst til at skride videre fort paa den saa vel begyndte Vej.
Han gav sig derfor straks i Kast med et nyt Oratorium,
„De-bora", men et uheldigt Sammentræf af ydre Omstændigheder
bevirkede, at dette Værk ved sin første Opførelse faldt fuldstændigt
igennem. Ministeriet Walpole forelagde nemlig i de samme Dage
Parlamentet en Acciseplan, som foraarsagede et almindeligt politisk
Røre. Da nu det kongelige Operaakademi samtidig anmeldte den
første Opførelse af „Debora" som givet uden for Abonnement og til
forhøjede Priser, saa Publikum deri en ny Form for en Beskatning,
og paastod, at Händel stod i Komplot med Ministeren og var bleven enig
med ham om at ville suge Nationen ud. Ved den første Forestilling
var Huset næsten tomt. Skønt Händel for at komme Folk i Møde
siden gentog Oratoriet til almindelige Priser, lykkedes det ham dog
ikke for det første at forsone Offentligheden.
Sit næste Oratorium, „Athalia", foretrak han derfor at føre frem
i en anden By. Han fik i Aaret 1733 en Indbydelse fra Universitets-
1) Gates’ Opførelse af Esther havde haft en fuldkommen privat Karaktér.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>