Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
definere Begrebet: et Oratorium? At give en klar Definition
af Oratoriets Begreb er meget vanskeligt. Dommer1) karakteriserer
det som en Musikform, „i hvilken Vokal- og Instrumentalmusik
forene sig om at fremstille en Tekst, der fortrinsvis er laant af
den bibelske eller hellige Historie, og er bragt i dramatisk Form
uden dog derfor at fordre en synlig scenisk Aktion”. Denne
Forklaring er korrekt og stemmer i det væsentlige overéns med
Bitt er’s Definition af Oratoriet som „et musikalsk Drama i lyrisk
Fremstilling uden Aktion”. Naar Dommer imidlertid siden gaar
videre og sætter en skarp Grænse mellem Passion og Oratorium,
modsiger han dermed sig selv, thi ogsaa paa Passionen passer den
ovenfor anførte Definition Ord til andet. Klarere er i alt Fald
Bitler’s Fremstilling2). Han skelner mellem et kirkeligt og et
verdsligt eller rigtigere historisk Oratorium.
Under det kirkelige sorterer ifølge hans Opfattelse Passion,
Juleoratorium, Kirkekantate, kort sagt alle den Art halvt dramatiske,
halvt kirkelige Musikformer, der i sin Tid gik i Følge med
Gudstjenesten. Som denne Genres Fuldbringer staar, som bekendt,
Sebastian Bach. Bach’s Passion er Typen paa et
kirkeligt Oratorium.
Det er det historiske Oratorium, det egentlige Oratorium, der
kulminerer med Händel. Denne Oratorieform er i det store
underkastet de samme Betingelser som det sceniske musikalske Drama,
kun skal Musik og Tekst være saaledes beskaffen, at alt bliver
for-staaeligt uden synlig Handling. Som Tekst benyttes altid et klassisk
antikt Emne, der enten er hentet fra Bibelen eller fra den græske
Heltehistorie. Handel behandler i sine Oratorier med Forkærlighed
Jødefolkets Historie, fordi han i den finder saa mange Træk, af
hvilke der kan uddrages en almén menneskelig Moral, thi ogsaa
det historiske Oratorium tilsigter mere Opbyggelse end Adspredelse.
Det alvorlige Stof og den som Regel fastholdte flittige Benyttelse af
den strenge Stil bevirker ogsaa, at Komponisten i Oratoriet ikke saa
let som i Operaen fristes til at slaa over i det frivole.
Det historiske Oratorium har ligesom det kirkelige sin
Forhistorie. Sin Begyndelse tog det som bekendt med Gavalieri’s
„Rappresentazione delP anima e dal corpo”, der endnu blev opført *)
*) Koch: Musikalisches Leksikon, verbessert von Dommer.
2) I „Beiträge zur Geschichte des Oratoriums”.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
