Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
minster1). Den tyske Sangspilskomponist Joh. Adam Hiller opførte
den 19de Maj 1786 Handel’s „Messias" i Domkirken i Berlin. I
November samme Aar og i Maj 1787 foranstaltede Hiller paa ny
Messiasopførelser i Leipzig, i Maj 1788 ogsaa i Breslau. Værket
slog alle Vegne an og skatfede omsider ogsaa HändeFs Oratorier
Venner i Tyskland. Til fuld Anerkendelse naaede disse dog i
hans Hjemland først efter, at Tyskland i det 19de Aarhundrede
havde faaet sine store Korforeninger med Fasch’s berømte
Berliner Singakademi i Spidsen (stiftet 1793). Det var og er
til Dels endnu i de tyske Korforeninger Hiln del’s Oratorier, der
staa øverst paa Programmet, ja man kan vel sige, at det egentlig
er dem, der har skabt Korforeningerne. Med Dannelsen at
disse Selskaber fulgte de store tyske Musikfester, ved hvilke
atter HändeFs Oratorier særlig bleve fremdragne. Ved fire og
fyrretyve neder-rhinske Musikfester, der fejredes i Tiden 1818—1868,
opførtes efterhaanden fire og tredive af HändeFs Oratorier og større
Korværker. Naar man betænker de Tusinder og atter Tusinder af
Mennesker, der til disse Opførelser samledes alle Vegne fra, begriber
man. at Händel nu ogsaa i Tyskland blev en af de Mestre, der
kendtes af alle, selv om ikke alle forstod ham.
At Nutidens Anerkendelse af HändeFs Musik paa det nøjeste
hænger sammen med dette Aarhundredes vaagnende Interesse for
Musikhistorien, ligger i Sagens Natur. Skal man til fulde kunne
forstaa og værdsætte den ældre klassiske Musik, maa man kende
de Forhold, under hvilke den blev til, og vide Besked om, hvilke
Tonemidler, der stode til den paagældende Komponists Raadighed.
Uden dette kommer man let til at fælde en uretfærdig Dom og til at
opfatte den ældre Musik som et lykkeligt overvundet Stadium, en
Opfattelse, der desværre endnu er temmelig almindelig.
Det er Cæcilieforeningen, vi har at takke for vort første
almindeligere Kendskab til HändeFs Musik. Ganske vist var vi
blandt de første, der efter Händelfesterne i London 1784 og 85
gjorde et Skridt for at lære HändeFs Mesterværker at kende. Det
var endogsaa en hel Maaned, før Hiller i Berlin havde foranstaltet sin
før omtalte første store Messiasopførelse, at vi allerede vare paa
Pletten med vor første Opførelse af samme Oratorium. Opførelsen
1) Ved en Misforstaaelse fejrede man i England Hundredaarsfesten et Aar for
tidligt og gentog den derfor Aaret efter i 1785. Ogsaa paa Monumentet i
Westminster er HändeFs Fødsel fejlagtigt henlagt til 1684. (Se Fig. 125.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
