Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham rigtignok først i Aaret 1759 at faa sit Værk frem paa Markedsscenen, men
det fik der en saa venlig Modtagelse, at han ikke betænkte sig paa at gaa videre,
som han nu var begyndt.
I den for den komiske Operagenre saa fortrinligt begavede franske Digter,
Sedaine, fik han straks en Medarbejder, han kunde være tjent med. Monsigny’s
Uvenner, deriblandt Baron Grimm, paastod endogsaa, at han ene skyldte
Sedaine’s Tekster den Lykke, han gjorde som Operakomponist; men dette turde
være for meget sagt, thi Monsigny var, trods sine mangelfulde Kundskaber,
et Talent; han behøvede ikke sin Tekstdigters Hjælp for at skaffe sin Musik
Venner. Derfor taler ogsaa den Omstændighed, at hans Operaer holdt sig paa
Scenen i et halvt Aarhundrede. Hans Hovedværk, „Le Déserleur4, oplevede
endogsaa den sjældne Lykke, i Paris at blive opført 100 Gange under et Bifald, der
sidste Gang var lige saa varmt, som det havde været ved Premieren1!.
Philidor’s og Monsigny’s Operaer have omtrent samme Præg.
Begge de to Komponister havde deres Styrke i at skrive kønne,
ud-tryksfulde Melodier; men de holdt sig helt til de smaa Former.
Da de begge halvvejs var Dilettanter eller dog kun med halv Kraft
hengav sig til deres musikalske Virksomhed2), formaaede de endnu
ikke at gøre den franske komiske Opera helt uafhængig af sine
Forbilleder, o: det italienske Intermezzo og den franske
Vaudevillekomedie. Deres komiske Operaer er højt regnet Mønstre paa La
Comédie a ariettes. Først Grétry skulde for Alvor sætte Skik paa
den franske komiske Opera og udvikle den til et selvstændigt
Kunstværk, en Pryd for den franske Nationalscene.
André Ernest Modeste Grétry var Søn af en dygtig Violinist og fødtes
i Liége den Ilte Februar 17413). Som Musikerbarn havde han allerede tidligt
et aabent Øre for enhver Slags Toner. Han fortæller selv4), hvorledes han i
Fireaarsalderen en Dag i sit Hjem bliver opmærksom paa Tékedelens Sang og
straks henrykt griber efter det ny Instrument, der imidlertid er for vægtigt for
hans smaa Hænder og i Faldet udgyder hele sit koghede Indhold i Ilden og over
ham. Følgen blev en Øjenbetændelse, under hvis Følger han led hele sit Liv.
Sin første Undervisning i Musik modtog Grétry som Kordreng ved S.
Dénis-Kirken i Liége. Siden lod Faderen ham undervise privat hos forskellige af de
til Dels ret dygtige Musikere, der ved den Tid opholdt sig i samme By.
Stor Betydning for Grétry’s Udvikling fik en Række Forestillinger, som en
Trup italienske Buffosangere, paa Rejse gennem Belgien, i hans Drengeaar
foranstaltede i Liége. Grétry fik af Truppens Direktør Tilladelse til at overvære alle
dens Prøver og gjorde paa den Maade for første Gang Bekendtskab med Pergolese’s
4) 1772 opførtes det forsle Gang i København paa Hofteateret.
2) Monsigny hvilede de sidste fyrretyve Aar af sit Liv paa sine Laurbær. Hans
sidste komiske Opera: Felix, eller L’enfant trouvé, er komponeret 1777, og
han døde først 1817.
s) Han døde i Paris 1813.
4) „Mémoires ou Essai sur la musique*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
