Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter dette Nederlag tabte han Modet aldeles. Hvis ikke Greven af Creutz
i dette Øjeblik havde hjulpet ham, havde han rimeligvis helt tabt Tilliden til sig
selv og til sin Fremtid. Greven, der var en nøje Bekendt af Marmontel, aflagde
den bekendte Digter et Besøg og bad ham om at bevise sig en Vennetjeneste.
Det drejede sig om at hjælpe en ung Mand, der af Fortvivlelse stod paa Nippet
til at tage Livet af sig selv, men i Virkeligheden kun behøvede en smuk
Operatekst for at kunne gøre sin Lykke. Marmontel. der gerne gjorde alt for at gøre
Greven til Behag, lovede straks sin Hjælp, og en Ugestid efter kunde Grétry
allerede afhente sin Tekst hos Marmontel og gaa i Gang med at komponere den.
Da den ny Opera, „Le Huron“, var færdig, gjaldt det fremfor alt om al sikre
den en god Udførelse. Som den første blandt alle Comédie italienne’s
Skuespillere blev Caillot i denne Anledning, sammen med Grétry, indbudt til en
Middag hos Greven af Creutz. Efter Bordet tog den unge Komponist den gunstige
Lejlighed i Agt og viste Caillot de Sange, han havde bestemt for ham, og han
forstod i den Grad at begejstre Sangeren for dem, at denne med Glæde gik ind paa
at støtte ham og tale hans Sag hos de andre Skuespillere. I August Maaned 1768
blev „Le Huron” opført i Comédie italienne og gjorde Furore. Det blev saa
afgjort en Succes, at Grétry i Fremtiden kunde gore sikker Hegning paa Publikums
Velvilje. Var der noget, man havde at udsætte paa i „Le Huron“, var det
Teksten; om Musikken herskede der kun én Mening; den blev beundret af alle.
„Denne M. Grétry,“ skriver Baron Grimm efter den første Opførelse, „er en ung
Mand, der her gør sit Prøvestykke, men dette Prøvestykke er et Mesterstykke,
der straks sætter Komponisten i Bække med de allerførste. Philidor er i hele
Frankrig den eneste, der kan maale sig med ham’1).
Efter at „Le Huron” havde faaet saa god en Modtagelse, blev Grétry
formelig overfaldet af Tekstdigtere, der vilde have ham til at komponere deres
Operadigte, men han holdt sig foreløbig endnu til Marmontel. Fem Maaneder
efter „Le Huron“ kunde Comédie italienne allerede møde op med en ny komisk
Opera af Marmontel og Grétry. De to Forfattere traf i det ny Sangspil, „Lucile“,
netop paa det allernøjeste Publikums Smag. Den rørende Stil var i Øjeblikket
stærkt i Mode. Pariserne var for Tiden grebne af en affekteret Begejstring for
alt, hvad der vedrørte Naturen; man sværmede for de naive Landsbyscener og
for at se Landsbyfolkenes naturlige Hjertelighed og ukunstlede Dyd fremstille
paa Teateret. Rousseau’s „Le Devin de village" havde i denne Retning angivet
Tonen, og samme Genre optog nu Marmontel og Grétry i en noget mere udvidet
Form i „Lucile“.
Bondepigen Lucile er forlovet med Doreal og indbyder sin Plejefader, den
gamle Bonde Blaise til sit Bryllup. Han kommer, men meddeler, før Vielsen
endnu har fundet Sted, Lucile, hvad hans afdøde Hustru har betroet ham paa
Dødslejet, nemlig, at Lucile ikke, som alle hidtil har troet, er en Datter af den
rige Timante, men kun en fattig Bondepige. Som Amme hos de rige Folk
har hans Hustru i sin Tid, uden hans Vidende, ombyttet det fremmede Barn
for deres eget. Som Følge af denne sørgelige Meddelelse siger Lucile bedrøvet
Farvel til Dorval og til sin Lykke, for som fattig Pige igen at tage hjem med
sin Fader. Men Dorval elsker sin Brud for højt til at ville opgive hende. En
Genforening finder derfor Sted og alt ender lykkeligt og godt. *)
*) I København opførtes „Le Huron“ første Gang i Aaret 1772 paa Hofteateret
af franske Skuespillere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
