Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sangspillet afsluttes gerne med en Rundsang, hvortil Omkvædet
synges énstemmigt i Kor.
En yndet Figur er i det ældste Sangspil den lille naive
Landsbypige, der ikke kender nogen skønnere Plet paa Jorden end den
Landsby, hvor hun har hjemme; hun gaar næsten igen i alle disse
Stykker.
„Nichts ist mir an der Stadt gelegen”,
„Mein Dorf ist mir die ganze Welt”.
„Wir freyn hier nicht der Titel wegen”,
„Uns freyt man nicht um unser Geld”.
„Hier denkt man immer, wie man spricht”,
„Und schmeichelt selbst dem Junker nicht”.
synger Dore i „Der Krieg”, og denne Sang giver et godt Billede af
hendes Person og Tankegang. Hun er den Figur, der afgjort lykkes
de to Forfattere bedst. Baade Weisse’s Tekster og Hiller’s Melodier
gengiver hendes Tanker og Følelsesliv saa kønt, og fremstiller hende
i det hele som en saa rørende, naiv lille Personlighed, at hun
fremfor nogen anden er egnet til at vinde Tilskuerens Sympati.
Udmærket vellykkede, skønt ofte lidt drastisk malede, er i
Hiller’s Sangspil i Regelen ogsaa de komiske Figurer, der fandt en
fortrinlig Fremstilleri Teaterdirektør Koch selv. Baade som Humorist
og som Lyriker var Hiller kort sagt næsten uovertræffelig. Saa længe
han i det hele bevæger sig inden for de Grænser, der paabydes
ham i det folkelige Sangspil, har han fremfor nogen anden Evnen
til paa én Gang at kunne tilfredsstille Lægmand og Musiker.
Forlader han derimod den lille Strofesang for at vove sig ind paa de
bredere anlagte, i musikalsk Retning mere fordringsfulde Arier,
ligger han gerne under; som Komponist for den store Bravuropera
vilde han sikkert aldrig have vundet de Laurbær, der ydedes ham
i Egenskab af Sangspilskomponist. Arien benyttes i Hiller’s Sangspil
i Almindelighed som et Kendetegn for høj Stand; Rangspersonen
optræder dér aldrig med Smaasange, men med Arier. Af disse Arier
har imidlertid ikke en eneste overlevet deres Mester; sil udødelige
Navn vandt Hiller alene med sine smaa Sange. Det er Viser, som
f. Eks. Hanne’s Als ich auf meiner Bleiche, og Du siisser
Wohn-platz stiller Freuden af „Die Jagd” og ein junges Bauernmcidchen
kam af „Der Erntekranz”, der har gjort Hiller historisk berømt.
„Saa ofte jeg har hørt: als ich auf meiner Bleiche eller andre af
disse Hiller’ske Sange,” skriver Reichardt, „har jeg altid tænkt ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
