Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ogsaa i Koncertsalen søgte Hiller at berede den nationale
Kunst et Hjemsted, men ogsaa dér fandt han sig hemmet af den
totale Mangel paa dygtige, indfødte Sangkræfter. Hans Energi hjalp
ham imidlertid ogsaa ud over disse Vanskeligheder. Mellem de
Elever, der søgte ham i Leipzig, fandtes der to Talenter, af hvem
Hiller lovede sig meget, og som i Tiden heller ikke skuffede hans
Forventninger. Corona Schröter og Gertrude Schmehling, der som
Elever af Hiller vandt deres første Lavrbær ved hans Koncerter,
var de første tyske Sangerinder, der helt formaaede at gøre sig
gældende ved Siden af de udenlandske Sangkunstnere. Gertrude
Schmehling kom, som bekendt, i Tidens Løb til Berlin, hvor Frederik
den Store, trods sin forudfattede Uvilje mod al indenlandsk
Sangkunst, efter en Prøve villigt gav sit Minde til hendes Ansættelse
ved den kongelige Opera1).
Da Gertrude Schmehling i Aaret 1771 forlod Leipzig, bragte
Hiller med det samme en Plan til Udførelse, som længe havde
opfyldt ham; han besluttede og iværksatte Grundlæggelsen af en
Musik- og Sangskole, hvor unge Talenter uden Vederlag kunde faa
Undervisning baade i Sang og i andre Musikfag.
Som man ser, udviser Hiller’s Liv en uafladelig Stræben efter
at vække sine Medmenneskers Musikinteresse og højne deres Smag.
Ikke alene ad praktisk, men ogsaa ad teoretisk Vej, søgte han
at belære sine Landsmænd. Hans „Wochentliche Nachrichten u.
Anmerkungen die Musik betre£fend“ er den ældste omfangsrige tyske
Musikavis, der eksisterer. I en „Anweisung zum musikalisch richtigen
und musikalisch zierlichen Gesang" lærte han endvidere for første
Gang de tyske Sangere at drive deres Sangstudier med Alvor.
Endelig har han i „Lebensbeschreibungen beruhmter Musikgelehrten
und Tonkunstler neuerer Zeit. I.*2) skænket Verden et værdifuldt
Tillæg til Mattheson’s „Ehrenpforte".
1781 blev „den store Koncert” forlagt til Gewandhaus. Fire Aar efter
flyttede Hiller fra Leipzig til Mittau, hvor Hertugen af Curland havde udnævnt
ham til sin Kapelmester. Da han paa Grund af de derværende urolige politiske
Forhold efter et Aars Forløb allerede igen maatte opgive denne Stilling og kom
tilbage til Leipzig, fandt han dér alle sine tidligere Bestillinger i Hænderne paa
andre. For at kunne eksistere maatte han søge Beskæftigelse andet Steds.
Først tog han en Tid lang Ophold i Berlin3); saa gav han sammen med sine to
>) Se ovf. 15de Kap.
2) Hiller naaede ikke at faa mere end én Del færdig.
3) Her fandt hans i 19de Kapitel omtalte første store Messiasopførelse Sted.
lllustr. Musikhistorie. 1. 39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
