Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folk Lysten til at søge de mere dybt gaaende klassiske Nydelser, og
der rejste sig derfor især fra Digternes Lejr en stærk Opposition imod
den. Lessing kaldte Sangspillet en Ødelæggelse for den tyske Scene;
Gleim sammenlignede det i et Epigram med „en Hex, der lumsk
som Slangen og Krokodillen sniger sig ind i hver Mands Hjerte og
troner der inde som en Høne paa sin Rede, mens hun lærer: Gør
smaa Gerninger, men raillér over de store.“ Endogsaa
Komponisten Reichardt, der selv skrev Sangspil, var af Princip imod
disse; „men da de nu en Gang er der,“ siger han, „bør man i
det mindste gøre sit. for at forbedre dem og søge at gøre dem saa
nyttige som muligt."
Disse Angreb hindrede dog ikke, at Sangspillet drog videre og
videre fra By til By, først i Nordtyskland, men siden ogsaa i sydlig
Retning til Østrigs Hovedstad.
I Nordtyskland satte Hiller’s Sangspil, især i de første Aartier, en Del
kraftige Aflæggere. Neefe, André, Wolf, Reichardt m. fl. var som
Sang-spilskomponister alle nær i Familie med Hiller. Neefe, Beethoven’s senere Lærer,
var endogsaa en personlig Elev af Leipzigermesteren. Allerede som ung juridisk
Student følte han Lyst til at prøve sine Kræfter paa den ny Genre og fik af
Hiller Lov til at indlægge nogle Sange i hans Sangspil, „der Dorfbarbier“. Hans
første selvstændige Værk var „die Apotheke"1), der ogsaa opførtes i Leipzig og
hurtigt gjorde Neefe uhyre populær.
Et godt Overblik over den nordtyske Sangspilslitteratur giver Schneider’s
før omtalte Fortegnelse over de i Berlin opførte Sangspil i Tidsrummet fra
1771—84. Man ser af den, at i de første Aar Hiller næsten ene bestrider
Repertoiret (af 11 opførte Sangspil er de 8 af ham); siden, omtrent fra 1775, bliver
André den Sangspilskomponist, der er fyldigst repræsenteret. Næst ham følger
Georg Benda, Wolf, Laube, Neefe, Holly, Baron v. Kospoth, Kafka, Schweitzer,
ja selv Gluck yder 1783 sin Skærv med to Sangspil, „die Pilgrime von Mecea“,
og „der betrogene Cadi“.
Flertallet af disse Komponister behandle Sangspillet, saaledes som Hiller
havde behandlet det før dem; deres komiske Operaer er virkelige Sangspil og
gør ikke Fordring paa al være mere end dette. Kun hos to af de nævnte
Musikere føler man en Stræben efter at naa højere ved Hjælp af større Former og
kraftigere dramatiske Virkninger; disse to ere Anton Schweitzer1 2 * * * * * *) og Georg
Benda9).
1) Han skrev foruden det endnu elleve Sangspil.
2) Født i Coblenz 1731; fra 1772 Musikdirektør for det Seyler’ske Skuespillerselskab
i Weimar; fra 1774 Kapelmester i Gotha, hvor han døde 1787.
9) Født i Jungbunzlau 1722; fra 1740—48 Medlem af det kongelige Kapel i Berlin
(se ovf. 15de Kapitel); 1748 blev han Kapelmester i Gotha. Da Schweitzer
1774 dér blev hans Kollega, følte han sig tilsidesat over for ham og opgav
derfor snart sin Stilling. Efter at have flakket om i flere Aar, bosatte han
sig i Köstritz ved Gotha, hvor han døde 1795.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
