Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
disse to Mestre, uden at man dog derfor nogen Sinde kan beskylde
ham for Plagiat. Hans Motiver er tværtimod altid originale og
morsomme; paa Fantasi og Ideer skortede det ham aldrig, han var i
denne Retning næsten lige saa uudtømmelig som Mozart. Som
Kammermusikkomponister var han og Haydn nært beslægtede, d. v. s.
han havdeHaydn’s Lune ogFormsans, men manglede hans Grundighed.
Helt i Dittersdorf’s egen Maner er derimod hans komiske
Operaer, og det var da ogsaa dem, der skaffede ham sit
verdensberømte Navn. Dittersdorf var som Sangspilskomponist for
Sydtyskland, hvad Hiller var for Nordtyskland. Han var i Ordets
strengeste Opfattelse en folkelig Komponist. Hans Musik var altid
affattet saaledes, at den kunde förstaas af alle og enhver, og han
havde en sjelden Evne til at træffe alles Smag. Derfor forplantede
hans Operaer sig ogsaa med Lynets Fart til alle Evropas Scener og
gjorde Furore overalt. 1 London opførtes bl. a. „Doktor u.
Apo-theker“ straks 36 Gange i Træk, ja helt nede i Italien kom hans
Sangspil frem i italiensk Oversættelse og modtoges med Jubel.
Hiller og Dittersdorf er de to Hovedrepræsentanter for den
ældre tyske komiske Opera, men de har hver deres ejendommelige
Præg. Hiller var Sachser, Dittersdorf Østriger. Hiller’s Musik
er i sin Opfattelse langt mere umiddelbar og naiv end Dittersdorf’s;
hans Sange er kun smaa og gennemgaaende uhyre enkle i
Sammensætningen. Øret opfanger dem derfor øjeblikkeligt, ja det har næsten
ondt ved igen at slippe dem. I Wien kunde denne enkle Melodik
ikke slaa til; man gjorde dér Fordring paa større Former.
Strofesangen er derfor i Dittersdorf’s Opera aldeles opgivet. I dens Sted
træder overalt Arien, d. v. s. ikke Da-Capoarien, men den fri Arie.
Med Solosange veksle større Ensemblenummere, og som Afslutning af
hele Operaen tjener i „Doktor u. Apotheker“, for første Gang i
en tysk Opera, en bredt udført, dramatisk virksom Finale.
Wienersangspillet tager sig altsaa udadtil adskilligt flottere ud
end det nordtyske, men det er æstetisk set tommere. De nordtyske
Digtere havde dog i det mindste den bedste Vilje til at bringe
noget ædlere ud af Sangspillet; selv blandt de større Digtere fandtes
der flere, der støttede det og gjorde alt for at bringe det op1).
Anderledes forholdt det sig i Sydtyskland. Østrigerne og navnlig
Wienerne var, og er da endnu, af Naturen et let Folkefærd. De
sætter Pris paa at more sig, men den Føde, der sættes for dem.
M Bl. a. interesserede Goethe sig levende for Sangspillet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
