Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5) Et andet komisk Intermezzo. „Fra Grullo e Moschetta“, delvis
komponeret af Domenico Paradies.
6) En Kantate, „Amor schernito”, komponeret af Scalabrini
og opført paa Dronningens Fødselsdag, den 18de December 1748;
Teksten var af Mingotti’s Kasserer Francesco Darbes.
Den 29nde Januar 1749 fødtes Christian den syvende og Dagen
efter overværede Kongen paa Charlottenborg Opførelsen af Operaen,
7) „Arlaserse-. komponeret af Scalabrini1).
De to egentlige Festkompositioner til denne Lejlighed var
8) En Kantate, „Undertegn mellem Nirene. Hyrdinde og
Alcime-dante, Fisker”, komponeret af Scalabrini over en Tekst af
Francesco Darbes og
9) En Serenade. „Tetide” eller „Gudernes Trætte”, komponeret
af Glucti Tekstforfatteren nævnes ikke, men Ravn meddeler, at
Digtet var en Bearbejdelse af en italiensk Tekst, som Metastasio i
Aaret 1729 havde forfattet i Anledning af den franske Dauphin’s
Fødsel.
Gluck’s Stykke blev for første Gang opført ved Hoffet den
12te Marts 1749 i Anledning af Dronningens Kirkegang. Marx, som
har haft Lejlighed til at undersøge en Afskrift af Partituren, der
findes i Berlin, giver i sit Værk, „Gluck u. die Oper”, baade et
flygtigt Uddrag af Teksten og enkelte Brudstykker af Musikken.
Stykket begynder med, at Olympens Guder sammenkaldes til et Møde ved
Store Bælt, hvor de disputerer om, hvem der skal have Æren af at beskytte og
værne om den nyfødte Kongesøn. Jupiter kommer til og skænder i et obligat
Recitativ over deres Ufredelighed: „Hvad opflammer Eders Vrede”, siger han,
„i Dag skal intet forstyrre det fredelige Olympens Glæde, — thi i Dag er Christian
født!” Mars og Astræa svarer, at netop denne Christian giver Anledning til
deres Trætte o. s. v. De andre Guder giver ogsaa hver for sig Jupiter Svar, hvad
der giver Komponisten Lejlighed til at indflette en lang Række løst sammenføjede
Arier. Dramatisk Karakteristik lod sig ikke udvikle med denne Tekst. I det
Brudstykke, Marx meddeler af Gluck’s Komposition, hersker der derfor kun
sangbar Melodik; den store Dramatiker fra senere Dage giver sig ikke endnu til
Kende. Marx paastaar alligevel i dette Værk at have fundet andre Momenter,
der tyder paa, at Gluck allerede nu var paa Vej til at opfinde kraftigere
Udtryksmidler. Hist og her tror han at se Handel’s Paavirkning, og gør fremfor
alt opmærksom paa det dygtige Arbejde, der findes nedlagt i Forspillet.
Offentlig opførtes „Gudernes Trætte” først en Maanedstid efter,
at det var hørt ved Hoffet. Kongen, Dronningen og Prinsesse Lovise
4) Ogsaa Gluck havde den Gang komponeret en „Artaserse”, hvad der har forledet
flere til den fejlagtige Antagelse, at det var hans Værk, der blev opført her.
41*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
