Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rimelig Udsigt til med Tiden at kunne vinde en bøj Stilling i den
danske Musikverden, og det følgende vil vise, at hans Haab ikke
slog fejl.
Født i Faenza i Kirkestaten i Aarel 1739 var Sarti endnu kun 27 Aar
gammel. Hos Padre Martini i Bologna havde han faaet en grundig Uddannelse.
For fire Aar siden (to Aar før han kom til København) havde han derefter
opført sin første Opera, der kom frem i hans Fødeby og hurtigt efterfulgtes af
andre Værker. Da han i 1754 kom til København, nævntes han i Italien allerede
blandt de store Mestre.
Da Mingotti’s Foretagende var gaaet i Stykker, og Bredal nogen
Tid efter havde faaet den Tanke at skabe et dansk Syngespil, havde
Sarti først ivrigt bistemmet hans Plan og hjulpet ham med at ordne
Musikken til „Gram og Signe*, men ikke saa snart havde
Begejstringen sat sig, og ikke saa snart havde Kritikken begyndt at
udtale sig nedsættende om Bredal’s Foretagende for atter at slaa til
Lyd for den italienske Opera, før Sarti straks drejede af og stemte
for, at de danske aldrig vilde kunne tilvejebringe nogen
Opera. I en Hovedstad som København lod en Opera sig dog
imidlertid ikke godt undvære; eftersom nu den danske Opera havde
vist sig at være en Umulighed, var det altsaa bydende nødvendigt,
at den italienske Opera blev genindført. Sarti belagde sine Ord saa
snildt og fik vundet saa mange for Sagen, at Kongen endelig 1758
gav ham Ordre til at indforskrive en god Opera „ikke bestaaende
af mange, men af perfekte Sangere*.
Kort efter rejste Sarti i egen Person til Italien og vendte om
Efteraaret hjem med et Selskab, der var siettere end noget af de
Selskaber, der hidtil havde været i København.
Da Bredal efter Sarti’s Afrejse havde faaet Nys om Sagen, gik
han til Teaterdirektøren og fik udvirket, at der endnu blev gjort ét
Forsøg med et dansk Syngespil i større Stil. Forsøget mislykkedes
imidlertid totalt. Et oversat italiensk Syngespil med Musik af
Scalabrini: „Den belønnede Kærlighed eller de tro elskende*,
oplevede kun fire Opførelser, et nyt originalt Syngespil af Bredal med
Musik af Kleen: „Den musikalske Fortale*, kun to.
Som et sidste Forsøg i Bredal’s Betning opførte man endnu i Oktober 1760
i Anledning af Suverænitetens Indførelse, den danske Fest- og Lejlighedsopera,
„Geniernes Fest", hvortil Teksten var af Prahl, mens Kompositionen var
overdraget Scalabrini. Man vil sige, at denne Forestilling hovedsagelig kom i Stand
for at give den italienske Danserinde, Mad. Como, der stod paa en intim Fod
med Teaterdirektør Fædder, Lejlighed til at optræde som Sangerinde. Hun paatog
sig Hovedrollen, medens man for at faa Birollerne og navnlig Korene udførte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
