Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han af Kongen pludselig Ordre til at rømme Landet inden otte Dage.
Man paastod, at han havde benyttet sin Indflydelse hos Kongen til
imod Betaling at skaffe Folk Embeder ved Hoffet.
Fra Danmark tog Sarti hjem til Italien, hvor han først i ni Aar var Direktør
for Konservatoriet della Piela i Venedig og siden Domkapelmester i Milano. I
Aaret 1784 blev han af Katharina den anden udnævnt til Kapelmester i St.
Petersborg. Paa Vejen derfra hjem til Italien døde han i Aaret 1802 i Berlin.
Efter Antallet af hans Værker at dømme, vilde Nutiden kalde
Sarli en meget produktiv Komponist. Ifølge Gerber skal han nemlig
foruden en Del Kirkemusik og nogle Klavérvariationer have
komponeret 42 Operaer. Som bekendt var en saadan Frugtbarhed
imidlertid ikke enestaaende hos det 18de Aarhundredes dramatiske
Komponister. Tager man i Betragtning, at Scarlatti skrev ca. 118
Operaer, Hasse 100 og Keiser 120, gør Sarti’s Produktion i Forhold
dertil næsten Indtryk af at være mager. Ligesom alle det 18de
Aarhundredes italienske Komponister udmærkede Sarti sig i Særdeleshed
ved den Kunst at skrive flydende, sangbare Melodier: som Dramatiker
havde han derimod ikke stort at betyde. Men ét havde han forud
for mangen en Neapolitaner: han havde som Elev hos Padre Martini
modtaget en grundig Musikeruddannelse og var især bleven indviet
i Kontrapunktets Hemmeligheder. G h er u b i ni, der i en senere Periode
søgte Undervisning hos Sarti, fremhæver netop sin Lærers
Fuldkommenheder paa disse Omraader. „Jeg skylder Sarti’s Raad og
Eksempel min Uddannelse i Kontrapunktet, i den kirkelige og i den
dramatiske Tonekunst", skriver han. I Betragtning af, at Cherubini
med Tiden selv blev en endog meget betydelig Polyfoniker, maa
man tillægge den store Mands Dom over Sarti Betydning. Det
synes imidlertid, som om Sarti nærmest kun har gjort Brug af sine
grundige Kundskaber, naar han skrev Musik for Kirken. Som
Operakomponist gør han sig som Regel skyldig i den samme
flygtige Skrivemaade, der karakteriserer Flertallet af hans samtidige
Landsmænd. En streng Dommer fandt han paa dette Omraade i
Marpurg, der i „kritische Einleitung in die Geschichte und
Lehr-sätze der alten und neuen Musik" karakteriserer hans Operamusik
som „liderligt Makværk, der kun kan behage de Mennesker, der
ikke har Smag." Sin Berømmelse skyldte Sarti uden Tvivl netop
den Bøjelighed, der var ham ejendommelig baade som Kunstner
og som Menneske. Gerber roser fremfor alt Sarti’s Evne til som
Operakomponist at kunne fornægte sine dybe Kundskaber og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
