Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er paa Operaens Omraade, at de antydede Omvæltninger
først bliver kendte. Vi har set (I Del Kap. 13 og 15), hvorledes
den italienske Opera forholdsvis ikke længe efter sin Fremkomst
var stagneret, var sunket ned til at blive en tom „Koncertmusik",
mest anlagt paa at lade Sangerne glimre og uden Plads for
Udfoldelse af Komponistens Personlighed, og det er vist, hvorledes
den franske (Lul ly ske) Opera, selv om den mere tro bevarede de
oprindelige Kunstprincipper, dog var stivnet i sine Former, hvorfor
den ogsaa bekrigedes af en Naturens Forkæmper som Rousseau
(i Lettre sur la musique francaise). Nu opstod en Kunstner, der
indvarslede en musikalsk. Revolution, ligesom hans Forbilled den
store „Jean Jacques" en politisk og social. Christoph Gluck blev,
som vi nærmere skal se, den, der bryder overtvært med
Koncert-Operaen, og som vel slutter sig til den franske Retning, men véd
at hæve sig op over dens Ensidighed, mægter at gøre Operaen til
almén, virkelig Kunst og at skabe et Grundlag for den Udvikling,
der først finder sin — ialtfald foreløbige — Afslutning i vore Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
