Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0 v er dets Bevarelse: dels er det ret mærkeligt at tænke sig den
Gluek, vi nu kender, spillende en Slags Glasharmonika paa
Char-lottenborg i Kjøbenhavn, dels viser det, at Gluck, rimeligvis
under sit tildels uvirksomme Ophold i England, har lært det af
Benj. Franklin opfundne Instrument1) at kende og at spille paa
det, og at han nu benytter sig af det til at vække de musikalsk set
lidet fremmelige Kjøbenhavneres Nysgærrighed, for saaledes at skalfe
sig de haardt tiltrængte Pengemidler.
Fra Kjøbenhavn gik Glucks Vej over Wien til Italien. Han
havde faaet Opfordring til at skrive en Opera for Rom, og endnu
samme Aar opførtes hans nye Værk Telemacco paa Argentina-Theatret.
Dette Værk har en vis Betydning for Glucks Udvikling. Ganske
vist forlader han endnu ikke den overleverede italienske Operaform;
men Fremskridtet spores særlig i de mere karakterfulde Recitativer,
1 Udeladelsen af meget af de italienske Arieoperaers Overflødighed
og en Stræben efter at skabe et scenisk Helhedsindtryk. At denne
Opera, hvis Partitur ikke foreligger trykt, men opbevares i Wien,
hvor Marx har gennemgaaet det, har staaet for Glucks
Bevidsthed som et betydeligt Værk, fremgaar ogsaa deraf, at han langt
senere, navnlig i Armide, hvis Stof jo er beslægtet med Telemacco:
de to Tryllersker, benytter hele Stykker (f. Eks. Ouverturen) med ofte
kun ringe Omarbejdelse. Telemacco gjorde saa stor Lykke, at der
fra Neapel kom Anmodning til Gluck om at skrive en Opera for
denne By. Han modtog Hvervet, men inden han gik i Gang
dermed, kom Budskabet fra Wien, at Marianna Pergins Fader var
død. Gluck vidste, at Moderen var hans Bejlen gunstig og — intet
holdt ham tilbage; han rejste saa hurtig som mulig tilbage til Wien,
hvor han den 15. Septbr. 1750 viedes til sin Elskede. Marianna blev
Gluck en god Hustru; hun var forstaaende overfor hans Kunst og
hans Mission, skabte ham i Wien (senere i Paris) et hyggeligt
Hjem, og var ved Siden deraf altid rede til at bryde op og følge
ham paa hans Kunstrejser. At hun bragte sin Ægtefælle en Formue,
der blev Grunden til den ret betydelige Kapital, han efterlod sig
ved sin Død, har sikkert heller ikke været uden Betydning for hans *)
*) Det bestaar af en Række koncentriske Glasskaale med voksende Diameter,
der er afstemte og bringes til at klinge ved at sættes i Omdrejning og
samtidig berøres eller bestryges af en fugtig Finger. Gluck vides ikke at have
komponeret specielt for dette Instrument, hvad derimod f. Eks. Mozart
har gjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
