Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med denne Udmærkelse fulgte Adelskab (rigtignok kun paveligt),
og Gluck, der var verdensklog nok til at pynte sig dermed,
kaldet-sig for Fremtiden med Selvfølelse altid: Ritter von Gluck1).
De følgende syv-otte Aar er forholdsvis stille Aar i Glucks
Liv. Han blev i Wien. væsentlig optaget af sin Gærning som
Kapelmester, den, han i Kraft af sin brændende Kærlighed til Theatret
sikkert omfattede med levende Interesse og havde megen praktisk
Nytte af. Foruden at virke som den myndige Dirigent ved
Kapellets Koncerter og ved Opera- og Balletforestillinger, havde han
den Forpligtelse at komponere den Musik, som Lejligheden krævede:
snart til Hoffets Fester, snart til Operascenen. Enkelte hele
Operaer skrev Gluck saaledes „efter Ordre" i denne Tid — alle ere de
forsvundne i Tidens Strøm. Til hans betydeligere Arbejder hører
kun én af dem: Enakts Operaen L’innocenza giustiftcata („Den
ret-færdiggjorte Uskyld"), der opførtes 1755 og som glimtvis indeholder
Ting, der peger hen paa den vordende store dramatiske Komponist.
Andre Arbejder vejer kun lidet til i Glucks Produktion, saaledes
en ny Bearbejdelse af Tetide, samme Tekst, som Gluck
komponerede for Kjøbenhavn, hvilken Serenata opførtes ved Kejserindens
Fødselsdag i et overdaadigt Udstyr. Større Værdi og en særegen
Interesse har derimod Balletten Don Juan (1761), der i
sammentrængt Form behandler det samme Stof som Mozarts berømte
Opera.
Ved Siden af denne megen Operakomposition var Gluck
imidlertid i disse Aar ogsaa beskæftiget med et ganske mærkeligt
musikalsk Arbejde, der kunde synes at ligge temmelig langt fra den
Vej, ad hvilken den vordende Operareformator skred frem, men
som dog ret beset kan have haft sin Betydning ogsaa for hans
reformatoriske Ideer.
Grev Durazzo, hvem det jo fremfor alt maatte ligge paa Hjærtet
at skaffe Hoffet, og — omend i anden Række — Publikum en
stadig vekslende Adspredelse, havde faaet den gode Idé at blande
ind mellem de mange — i alt Fald efter deres Stof — højtidelige
Operaer nogle Eksemplarer af den saa populære og let tilgængelige
franske Opéra-comique, og han overdrog da Gluck at arrangere
disse smaa Stykker for Wienerscenen og om fornødent supplere *)
*) Mozart modtog den samme Orden, da han i sine unge Aar besøgte Italien;
men vi høre aldrig Tale om Ritter von Mozart; det vilde ogsaa kun daarlig
have passet til hans Natur og til hans tarvelige Kaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
