Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mest kom der Fart og Sikkerhed i hans Refleksioner, efterat han
havde taget fast Stade i Wien. Studiet af den tyske og engelske
Poesi lærte ham, at der i Tiden ogsaa rent kunstnerisk var et Drag
henimod en ædel Simpelhed, mod en dybere Menneskeskildring og
ærligere Naturlighed, mod at anerkende Berettigelsen af
„Følelsen" som saadan og mod at betragte Kunsten som Alvor og
ikke som en flygtig, sanselig Adspredelse. Han følte sig i Slægt
med de paa forskellig Maade ledende Aander, med en Winckelmann,
Klopstock, Wieland og Lessing. Og han, der efterhaanden havde
gennemskuet den altraadende italienske Operas Tomhed og
Skabelon-Facon, følt sig stærk ved hines Støtte, medens han tidligere havde
følt sig svag overfor den italienske Opera og dens Repræsentanter,
Sangerne. Ofte har dog vistnok hans udprægede Selvfølelse, hans
levende Ærgærrighed følt sig oprørt ved den Ydmygelse at maatte
føje sig efter Sangerne og bøje ind under de gængse ene
saliggørende Former. Her er vel et Motiv, der ogsaa kan have haft sin
Betydning. Gluck vilde ikke længer være Kastraternes Slave, vilde
ikke mere skrive Operaer, der lignede alle de andres som en Draabe
Vand den anden, og som forsvandt som Draaber i Operaernes
store Hav. At Gluck med sin Operareform- havde grebet just, hvad
de Bedste i Tiden følte Trang til paa dette Omraade, viser de
for-staaende og varme Ord, hvormed Mænd som Wieland, Herder og
Sonnenfels snart efter hilste hans Nybyggergerning.
Hvad Gluck da først og fremmest havde lært var dette, at
han forat skabe noget nyt maatte bort fra de hidtidige italienske
Operatekster. De tomme Rimerier, den ensartede, af stadige Arier
— oftest aandløse og poesiforladte Refleksioner — afbrudte Handling
med den evige galante Elskov, maatte vige for en virkelig poetisk
Tekst, rummende en klar og fornuftig fremadskridende Handling,
der fremstillede Mennesker, ikke sødladne Teaterdukker. Af stor
Betydning for ham var det da, at han just nu fandt en Mand, der
var besjælet af de samme Idéer som han selv, og som uden at
være nogen stor Digter dog var i Stand til at skrive ham de
Tekster, han begærede. Denne Mand var Raniero di Calzabigi,
af Stilling Embedsmand i det nederlandske Departement i Wien.
Det er ikke ganske let at fastslaa, hvilken Betydning denne
Mand har haft for den Gluckske Operareform. Man har villet give
ham det meste af Æren for den, har kaldt ham den Gluckske
Muses „Fødselshjælper", og man har paa den anden Side villet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
