Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Koret (Underverdenens Aander) selv Del i Handlingen. Saa meget
og endnu mere — f. Eks. den i Forhold til de ældre Operaer
livfulde og malende Instrumentation og den forstandige og
karakteristiske Benyttelse af Dansen — var nyt i denne mærkelige Opera,
der kun paa enkelte Punkter (Eros’ Skikkelse og Sangparti, Orfeus’
og Eurydikes vidtspundne og uinteressante Vekselsange i sidste Akt)
lod fornemme sin Sammenhæng med den italienske Opera.
Hvorledes modtoges nu dette nye?
vOrfeo ed Eurydice“ opførtes første Gang den 5. Oktober 1762
paa Hofburgtheatret. Den første Aften stod Publikum ret fremmed
og uforstaaende overfor Operaen, egentlig Lykke gjorde den ikke,
men efterhaanden begreb man, hvad det drejede sig om. Musikens
Magt og Skønhed vandt mere og mere Forstaaelse, og Orfeus’
Sceneheld voksede ved hver følgende Forestilling. Udførelsen af
den var glimrende. Gluck havde selv ledet Prøverne, og det med
utrættelig Energi og en saadan Hensynsløshed, at selve Kejseren
maatte lægge sig imellem og stille de Udførende tilfreds. „Mere
end tyve, tredive Gange lader han Kapellets øvede Spillere, blandt,
hvilke der sikkert er Virtuoser, gentage Passagerne, indtil de
frembringer den samlede Virkning, som han har tilsigtet.... De maa da
ogsaa altid betales dobbelt, og de, som f. Eks. ellers faar en Dukat
for deres Spil, erholder to, naar Gluck dirigerer," saaledes beretter
en samtidig Musiker. Orfeus’ Rolle udførtes af Kastraten
Gua-dagni, der ikke blot sang og spillede ypperligt, men udmærkede
sig (hvad udtrykkelig fremhæves) ved at kunne underordne sig
Komponisten og hans Anvisninger. — Selve Spillet og
Iscenesættelsen havde iøvrig staaet under Calzabigis Ledelse.
Orfeo ed Eurydice, der fangede Interessen ved det nye, Operaen
indeholdt, og dog ikke fjærnede sig saa meget fra det da
almen-herskende, at Tilhøreren fik Indtryk af et absolut Brud, vandt snart
en fast Plads paa Wiens Theater; hos Kritiken synes den ikke at
have vakt Anstød, og hvad der er det mærkeligste paa en Tid, da
de allerfleste Operaer skreves for en enkelt bestemt Scene og sjælden
naaede ud over den: Glucks Opera blev allerede 1764 spillet i Frankfurt
am Main, 1769 i Parma og efterhaanden rundt omkring paa talrige
Operascener, overalt fulgt af glimrende Held. Desuagtet tøvede
Gluck hele fem Aar med at forfølge sin Sejr. Først 1767 kom
hans anden og endnu mere udprægede Reformopera: Alceste. De
mellemliggende Aar var dels optagne af Pligtarbejder: Komposi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
