Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som Gluc-k selv gør opmærksom paa, havde han her et sartere
Stof at behandle end i tidligere Værker; der gaar da ogsaa en
ømmere. yndefuldere Tone gennem hans Musik, en bøjeligere
Melodiøsitet, som synes at bebude Mozarts Arier, ja ofte undser Gluck
sig ikke ved at vende tilbage til den hidtidige italienske Operas rigt
broderede Koloraturer. For at naa sit Maal har Gluck i „Paris og
Helena “ ogsaa anvendt større Omhu paa Orkestrationen end i noget
tidligere Værk — han har tilstræbt en mere mættet, mere farverig
Klang. Og endnu en Mærkelighed findes i dette Partitur: den nøje
Sammenhæng mellem Ouverturen og Operaen selv, i hvis sidste
Scener et helt Afsnit af Ouverturen forekommer; det er vistnok
første Gang. at denne ganske moderne Jdé faar Udtryk i Operaens
Historie.
Gluck havde med disse sine to Operaer gjort de første Skridt
paa den Bane, som han fremtidig ikke vilde vige af fra. Men
saa-ledes som hans Naturel var, gav han sig god Tid med at skride
videre frem paa den. Atter er nogle Aar af hans Liv optagne af
Lejlighedsarbejder, med Komposition af bestilte Festoperaer (Prologo
delle Feste d’Apolio, Atto di Baud e Filemone, Atto d’Aristeo og
At to di Orfeo (en forkortet Bearbejdelse af den fornævnte „Orfeo
ed Eurydice“)). Fra samme Tid stammer et lille Hæfte Melodier til
Klopstockske Oder („beim Clavier zu singen“), medens Tanken at
komponere samme Digters „ Hermannschlachtu, hvilken opstod i
disse Aar og beskæftigede Gluck hele Resten af hans Liv, aldrig
blev realiseret1).
Langt betydningsfuldere blev denne Tid imidlertid for Gluck
derved, at han fornyede og uddybede sit i Rom stiftede
Bekendtskab med den franske Attaché: Bailhj (en Embedstitel) du Rouliet.
Denne kunstnerisk dannede Mand var en ivrig Tilhænger af de
Gluckske Idéer og tilbød at skrive for ham Teksten til en ny Opera
„Ifi’/euia i Aulisu efter Racines Tragedie. Med Glæde tog Gluck
imod denne Lejlighed til atter at komme i Kast med en stor
Opgave; men Omgangen med du Rouliet modnede yderligere en
maaske ældre Plan hos ham, at søge til Paris for at opnaa et *)
*) Det var Glucks Tanke at skrive dette Drama helt igennem i en reciterende
Stil; til Orkesterledsagelsen vilde han bruge andre Blæseinstrumenter end
de hidtil kendte og vilde selv konstruere sig dem. Efter Sigende var det
navnlig Vanskelighederne paa dette første Punkt, der lod Musiken forblive
ufuldendt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
