Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gluck benyttede det Held, „Ifigenia“ havde haft, til at befæste
sin Stilling i Paris. Blandt de livfulde, theaterinteresserede Parisere
havde han vundet talrige Beundrere. Klogelig søgte han imidlertid
sin Støtte dels i de litterære Kredse, dels ved Hoffet, hvor ikke
blot Marie Antoinette, men ogsaa den ikke særlig musikalske Konge,
Louis XVI, var begejstrede for hans Opera. „Notre bon Gluck“,
som Dronningen kaldte ham, var en velset Gæst i hendes Saloner.
I disse stilfulde Rum, hvor Marie Antoinette ellers selv dyrkede sit
Klaver- eller Harpespil, følte Gluck sig ret tilpas, naar han, omgivet
af en Kreds af smukke Damer og fornemme Herrer, alle hans
Beundrere, foredrog Scener af sine Operaer. Ikke mindre stræbte han
derhos at komme til at staa i et nært venskabeligt Forhold til den
indflydelsesrige høje Adel. Han udnævntes snart efter til
Hofkomponist, med en Gage af 6000 Frcs. om Aaret foruden 6000 Frcs.
for hver ny Opera han skrev.
Dog — Gluck havde ogsaa talrige Modstandere; der var vel
blandt dem Folk, der af rent kunstneriske Grunde fordømte hans
Virksomhed, men mest var det dog saadanne, der enten havde følt
sig fuldt tilfredsstillede af den italienske Opera, eller som af
patriotiske Grunde mente, at man tilsidesatte den gamle franske Opera,
naar man hyldede den Gluckske; det var, som man ser Rørelserne
fra Bouffon- og Antibouffonisternes Strid, der begyndte at leve op
under en anden Form. Disse forskellige Modstandere var imidlertid
endnu ikke samlede og organiserede, men spredte Udfald bebudede
den Strid, der snart skulde bryde ud i Flammer.
Saasnart „Ifigenia“s Sukces var fastslaaet, gav Gluck sig i Lag
med at bearbejde „Orfeo“ for den franske Scene. Teksten
oversattes af (en middelmaadig Forfatter) M. Moline, og Musiken blev
der kalfatret en Del om paa, ingenlunde til dens Fordel1).
Hovedpartiet. oprindelig skrevet for Kontra-Alt, blev lagt om for Tenor,
thi i Paris havdes ingen Kastratsangere, og mistede derved
selvfølgelig meget af sin oprindelige Karakter. Baade Orfeus’ og
Eros’ Partier forsynedes derhos med forskelligt Paahæng (Orfeus’
bl. a. med en Bravur-Arie af Bertoni), og som Indrømmelse til
den franske Smag blev der lagt forskellige Balletsatser ind. I denne
’) Fra Pariserbearbejdelsen stammer dog det store, karakterfulde
Orkestermellemspil, der er bibeholdt ved moderne Opførelser af „Orfeus11, ved hvilke
man iøvrigt ikke har holdt sig strængt til nogen af de to Bearbejdelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
