Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vel knap vidste, hvad det var Meningen at bruge ham og hans
Navn til, stod Digterne La Harpe og Marmontel, Baron Grimm ,
Forfatteren Framéry og fl. Foruden disse Hovedførere kom
lejlighedsvis ogsaa andre til at deltage i Striden baade paa Prosa og
Vers, og selve Voltaires Navn dukker da ogsaa op paa disse
mærkelige Blade. Som sagt, det er ikke en Strid, der udmærker
sig ved særlig dybtgaaende Argumentationer (mest vejer vel nok
Suards Bidrag), og det lønner sig ikke at følge den i Detaillerne,
saa meget mere som den strakte sig over flere Aar, men i
Hovedsagen stadig beholdt det samme Præg og Indhold. Mod Gluck
anførtes det, at han manglede Melodi, at det af ham behandlede
Stof ikke egnede sig til Opera, at hans Musik var for larmende og
ikke smigrede „Øret“ som den italienske, at han laante sine
Motiver andetsteds fra, ja — at han var en Tysker. Glucks Forkæmpere
hævdede saa til Gengæld hans store, ubetingede Originalitet, hans
Musiks Fortrin, der just bestod i ikke at ville behage Øret, men
gribe Sjælen og interessere Forstanden; den havde Karakter,
Naturlighed og Lidenskab. Hvad man støttede sig paa var ikke særlig
musikalske Beviser (der var ikke blandt de stridende nogen, der
egentlig var faglig musikkyndig), men mere almindelige
Smagsbetragtninger, og kunde man paa vise et eller andet Ord af en
berømt Mand til Støtte for sin Paastand, følte man sig yderligere
tryg, selv om dette Ord var faldet rent tilfældig og i og for sig
ikke sagde meget. Undertiden løber Striden ud i det rent
anekdotemæssige, men helt igennem bæres den dog tydelig nok af den
Følelse, at det, man staar overfor, er en betydningsfuld kunstnerisk
Begivenhed, en virkelig Revolution i Operaens Historie1), og dette
er det ogsaa nærmest, der giver hele Striden Livskraft blandt de
Samtidige og Værdi for de senere Slægter2).
*) En Brochure af Marmontel bærer Titlen: „Les révolutions de la musique
en France.
*) Som en flygtig Prøve paa Arten af og Stilen i denne berømte Strid skal
her blot meddeles et Par løsrevne Brudstykker af nogle epigrammatiske
Digte: La Harpe henvender sig i Journal de Paris til Suard i et Poem,
hvori det hedder:
La fameux Gluck, qui, dans vos bras,
Humblement se jette et vous prie
Avec des tours si délicats,
De faire valoir son genie,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
