Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
virke dybest; men det vilde være taabeligt at bebrejde ham dette,
al den Stund dette at komponere for Scenen jo i væsentlig Grad just
bestaar i at beregne Virkningerne, og denne Beregning er det, der
(mere eller mindre bevidst) maa lede enhver Musiker under et
saa-dant Arbejde. Der er opbevaret talrige Udtalelser af Gluck1), der
viser, at han tog med i Beregning, hvorledes hans Musik vilde
virke, og hans uforbeholdne Udsagn er det bedste Vidnesbyrd om,
at han følte denne Reflekteren som noget naturligt, ja noget han
satte en Ære i. — Men Grundstenen for den kunstneriske Bygning
finder Gluck i Fantasien: Til Klopstock skriver han et Steds, at
almindeligvis bliver Indbildningskraften miskendt og fordømt, „hvis
Aarsag de fleste Tonekunstnere kun bliver Murere, ikke Arkitekter.”
Med sin levende, mægtige Indbildningskraft har Gluck skabt
disse stolte og ædle, selv i deres Lidenskab harmoniske Skikkelser,
som man i Reglen betegner som „græske”. Sikkert er de dog
i nærmere Slægt med den franske klassiske Tragedies Figurer end
med den græske Digtnings. Glucks Produktion er jo i det Hele
nøje knyttet til den Tid, i hvilken han levede. Selv den Side af
hans Virksomhed, paa hvilken han selv lagde den største Vægt,
og som særlig har sikret ham en Plads blandt de Ypperste i
Musikhistorien: Kampen mod den italienske Opera var, som foran
antydet, ikke uforberedt undfanget i hans Hjærne. Tværtimod, de
Idéer, Gluck blev den lykkelige Forkæmper for, dem havde jo alt
tidligere Florentinerne, Monteverdi, Marcello, Padre Martini og
Lully syslet med, og blandt hans samtidige gav Mænd som Herder,
Lessing og Scheibe dem Udtryk2). Men Gluck var det forbeholdt
at føre Idéerne ud i Livet paa en saadan Maade, at den store
l) Saaledes det bekendte Udsagn om Orestes’ Arie i „Ifigenia paa Tauris”, at
den bankende, urolige Bratschfigur, der lidet synes at passe til Tekstens Ord:
Le calme rentre dans mon coeur betyder Samvittighedens Røst: ,11 ment, il
ment, il a tué sa mere*. — Endvidere: „„Armide“ er i det Hele saa forskellig fra
„Alceste”, at man ikke skulde tro, at de var af samme Komponist”. — „I
„Armide” har jeg bestræbt mig for at være mere Maler og Digter end Musiker”
(et for Gluck meget ejendommeligt Udtryk). — Da man bebrejdede Gluck
de mange ensartede Gentagelser i Korene i Begyndelsen af „Ifigenia i Aulis”,
svarede han: „Disse Soldater har kun én Tanke (at komme til Troja) og
ét Udtryk derfor, ligesom et Folk, der hungrer, kun har ét Skrig: Brød,
Brød.” —
!) Herder havde navnlig udtalt sig mod den italienske Pragtopera; Lessing
for Enhed af Musik og Poesi. Om Seheibes i første Del 21de Kap. citerede
Illustr. Musikhistorie. II. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
