Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ogsaa andre af Tidens Rørelser gjorde sig imidlertid gældende
i Bevægelsen henimod mindre og simplere Former. Sansen for det
brede og storslaaede var ikke levende mere; tydeligst ses det vel
deraf, at Sebastian Bachs og tildels Händeis Værker saa hurtig
kunde gaa i Glemme. Man saa nu Idealet i det sirlige, det smidige,
det elegante. Den æsthetiske Maalestok var ikke Kraft, Lidenskab
og Dybde, men „Smag". Hvad der var i Overensstemmelse med
den gode Smag satte man højst, og ganske naturlig førtes
Kunstnerne til først og mest at stræbe efter at tilfredsstille „Smagens"
Fordringer. Saaledes karakteriseres denne Overgangsperiode ikke
alene derved, at man begyndte at faa Øjet op for Personlighedens
Udfoldelse i Kunstværket, men ogsaa ved den Vægt, man lagde
paa, at dette fremtraadte i saa let overskuelig og smagfuld en ydre
Skikkelse som mulig.
Endnu en rent musikalsk Faktor havde Betydning for denne
Periode: Operaen, særlig den ogsaa i Tyskland udbredte og yndede
italienske. Operamusiken hævdede paa kraftig og meget praktisk
Maade den homofone Musiks Ligeberettigelse med den polyfone, ja
egentlig dens Forret fremfor den. Og Operamusiken har gennem
Arieformen haft væsentlig Indflydelse ogsaa paa de
Instrumentalkomponister, hvis Bestræbelser fylder dette Tidsrum, ja som
Ph. Spitta nærmere har paavist det (i en interessant, men
desværre ikke nærmere udført Oversigt over Sonatens Historie)1) selv
paa Phil. Em. Bach2).
Det Arbejde, man stræbte at udføre i denne Periode, gik nu i
dobbelt Retning, dels imod Frigørelse for den gamle polyfone
Skrivemaade, dels imod Tilvejebringelsen af en ny, for det ny
Idéindhold passende Form, den der efterhaanden fandtes i S onat
e-formen. Begge Bestræbelser gik selvfølgelig Side om Side og var
næppe de skabende Musikere saaledes bevidst, som man nu, naar
man historisk betragter Resultatet, kunde være fristet til at tro.
Man vil forstaa, at det maatte blive en Gæringsperiode, en
Udviklingstid, der nu stundede til. Kun meget lidt af det, der ydedes,
har bevaret sit absolute Værd. Kun én Komponist fra denne
Periode har endnu et Navn i Musikverdenen, og det endda langtfra *)
*) Se Art. „Joseph Haydn etc." i „Zur Musik".
2) Dennes „Sonater med forandrede Repriser" vil modarbejde den Skik efter
Ariemønstret at foredrage Sonatesatsernes Repriser med vilkaarlige
Forandringer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
