Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
senere Sonate har, den maa man ikke vente at træffe hos denne
Periodes Musikere, end ikke hos Phil. Em. Bach. Endelig bidrog
denne Periode ogsaa derved til at forme Sonaten, at man hos
dens Komponister sporer en tydelig Bestræbelse for at udsondre og
skatfe særlig Interesse for det sidste Afsnit af Sonateformen,
Hoved-themaets Tilbagevenden efter Modulationsdelen, omend man ogsaa
finder talrige Eksempler paa en ufuldstændig, fra Modulationsdelen
kun utydelig udskilt Repetitionsdel.
Mærkelige Eksempler paa fuldt ud i den senere (Mozartske) Form skrevne
Sonater skyldes Joh. G hr. Bach. Det er yndefuld, let og elegant formet Musik,
der fortræffelig svarer til sit Øjemed at være til „ammement‘ for Hertugen af
Mecklenburg, hvem Chr. Bachs Sonater vare tilegnede. Desvæne lader disse
Sonaters Kronologi sig ikke nærmere fastsætte, kun vides det, at de er udgivne
efter 1759, sandsynligvis adskilligt senere, men ialtfald synes de at være
Forløbere for Mozarts Sonater *).
Som andre Musikere, der arbejdede med paa Sonatens Udvikling, skal her
nævnes den talentfulde, af Scarlatti paa virkede Pietro Dominico Paradies
(1710—1792), der levede en stor Del af sit Liv som Klaverlærer i London, hvor
han 1754 udgav 12 Klaversonater; samt Dominico Alberti, der skrev 8
Sonater, i hvilke han med Forkærlighed anvender den efter ham — som en
tvivlsom Berømmelse — opkaldte „Albertiske Bas“, saaledes i én Sonate i 44 af
46 Takter. Den Albertiske Bas, hvis Type er denne;
anvendes endnu hyppigt af Haydn og Mozart, men har heldigvis senere
tabt i Kurs.
Langt den vigtigste Repræsentant for denne Periode er
imidlertid Philip Emanuel Bach.
Denne Sebastian Bachs næstældste Søn er født i Weimar d. 14. Marts 1714.
Han voksede op i lykkelige Kaar. under sin Faders stadige Opsigt. Af Naturen
havde han et let og muntert Sind — med nogen Hang til Kaadhed og Drillerier
— og tidlig begyndte han, fortræffelig vejledet af Faderen, at dyrke den Kunst,
til hvilken han ligesom hele Slægten følte sig dragen. Ved Siden deraf lod Seb.
Bach imidlertid ogsaa sin Søn studere, først i Thomas-Skolen i Leipzig, hvorhen
Familien jo flyttede 1723, dernæst ved Universitetet i samme By og senere i
Frankfurt a. d. Oder. Det var Retsvidenskab, Philip Emanuel Bach beskæftigede
sig med, efter at Skoletiden var forbi, men ved Siden heraf lod han intet
Øjeblik Musiken, særlig Klaverspillet, hvile. Dette Studenterliv havde sin store
Betydning for Phil. E. Bachs personlige Udvikling, det bragte ham i en nøjere l
l) Mozart traf som Barn Chr. Bach i London, jfr. nærmere Kap. om Mozart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
