Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunstner, dels ogsaa fordi han i det hele stivsindet blev hængende ved Seb.
Bachs Stil og ikke som Ph. Emanuel lorstaaende fulgte hvad den forandrede
Tidsaand krævede. Og op paa Højde med sin Faders Produktion naaede
Friedemann dog ingensinde, han manglede — naar alt kom til alt — Geniet.
Friedemanns Fejl kom imidlertid først efterhaanden til Udbrud, og det var
egentlig nærmest efter Faderens Død, at hans Udskejelser paa Kunstens og Livets
Vej begyndte. — 23 Aar gammel blev han Organist i Dresden. Her skatledes
han navnlig som Improvisator; hans storstilede og fantasifulde Spil berømmedes,
og ikke mindre den Kunstfærdigbed, hvormed han selv ved offentlige
Præsentationer improviserende løste de vanskeligste kontrapunktiske Opgaver. Af deres
Organist var Dresdnerne saaledes stolte nok; men hans Kompositioner interesserede
dem kun lidet. Friedemann havde faaet Ry for at være en særlig „vanskelig”
Komponist, og da han udgav sin første Sonate, et alvorligt og fortræffelig udført
Arbejde i den strænge Stil, fandt den
ingen Købere, thi „ingen kunde spille
den Sonate”. Maaske for at
imødekomme Publikums Smag skrev Fr. Bach
nu tolv Polonaiser, der dog heller ikke
ret slog an, og som i Virkeligheden,
langtfra at være Dansemusik, var
tildels endog alvorlige Klaverstykker i
Polonaise-Takt, men i polyfon Stil
(„Mesterstykker i deres Genre”, kalder
Bitter dem). Heller ikke de var egnede
til at fange Publikums Opmærksomhed.
Fra Dresden stammer endnu en prægtig
Koncert for Orgel, som Seb. Bach satte
saa højt, at han egenhændig afskrev den.
Fra 1746 havde Fr. Bach
Ansættelse som Organist i Halle. Det er
under Opholdet her, at hans
borgerlige og kunstneriske Personlighed mere
og mere lægges øde. Hans misfornøjede
Vredagtighed tiltog samtidig med hans
Lunefuldhed og Upaalidelighed, og jævnlig udspandt der sig Stridigheder med
hans foresatte. Men medens man med al Sympathi følger Seb. Bachs Kampe med
hans Øvrighed, kan man ikke føle synderlig Deltagelse for Friedemann, hvis
Kivagtighed ikke havde nogen dybere menneskelig eller kunstnerisk Aarsag, men
kun udsprang af Særhed og Drilleri1), der vel stod i Forbindelse med, at hans
Hang til Drik efterhaanden havde taget Overhaand. I Halle skrev Fr. Bach
nogle Kirkekompositioner samt en Del Instrumentalmusik. Betydeligst er hans
Klaver- og Orgelværker, — af og til høres de sidste endnu den Dag idag. I
disse Arbejder nærmer han sig undertiden Ph. Emanuels Stil, men kun sjælden
naa’r han denne sin Broder i Ynde, Elegance og Sangbarhed. Navnlig Melo-
*) Det berettes saaledes, at Fr. Bach kunde falde paa ved Gudstjænestens
Begyndelse at tage Plads nede i Kirken og forblive urokkelig dér. uagtet Tiden
gik. Da en af Kirkens Embedsmænd saa spørger ham; „Hvem skal da
spille Orgel i Dag?” svarer han ganske rolig: „Ja, det er jeg ogsaa
nys-gærrig efter at faa at vide!”
Fig. 16. Friedemann Bach.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
