Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TREDIE KAPITEL.
Joseph Haydn.
I den lille Flække Ro hr au paa Grænsen af Østrig og Ungarn
er Franz Joseph Haydn1) født. Han kom til Verden d. 31teMarts
(eller mulig d. 1ste April) 1732 i en tarvelig Bondehytte, hvor hans
Fader, Mathias Haydn, havde slaaet sig ned, da han i 1728
ægtede den 21aarige Jomfru, Maria Koiler. Den Haydnske
Familie havde, saa langt den kan følges tilbage — omtrent til
1650 — kun bestaaet af Haandværkere. Mathias Haydn var
Hjulmager. I jævne Kaar voksede Haydn da op; stor Velstand var
der ikke til Huse hos hans Forældre, især da Børneflokken stadig
voksede — lige indtil 12 Søskende, af hvilke dog flere døde som
smaa. Heller ikke ude fra kunde Haydn modtage rige eller
blomstrende Indtryk. Byen var lille og fattig; Egnen omkring den flad
og uden Skønhed. Alligevel hengik Haydns Barndom ganske
lykkelig. Han var først det andet Barn i Rækken. De
ungdommelige Forældre hilste hans Fødsel med Glæde og ikke mindst Faderen
— der fra et fleraarigt Vandreliv som Haandværkssvend bevarede
et let og muntert Sind — saa ham uden Bekymring vokse op. Fra
sit Vandreliv medbragte Faderen derhos en Evne, som fik
Betydning for Sønnen. Han havde ude i Verden haft Lejlighed til at dyrke
„sin af Naturen saa store Kærlighed til Musiken", og Harpen var
hans Yndlingsinstrument. Naar han til sin egen Ledsagelse sang
de simple Viser, han havde lært paa sine Rejser, var Sønnen fra
Barnsben hans ivrige Tilhører, og paa denne Maade opdagedes
først Drengens Musik-Begavelse: „da jeg som 5aars Dreng sang alle
hans korte Stykker rigtig efter ham“ (siger Haydn i sin
„Autobiografiske Skitse").
’) Af Haydn-Litteraturen fremhæves: Dies’ og Griesingers Optegnelser
(1810). Garpanis, Reissmanns og særlig K. F. Pohls (desværre
ufuldførte) Biografier, samt Karajan: H. in London og Pohl: Mozart u. H. in
London.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
