Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haydns Tagkammer har fra de ældre Skildringer af hans Liv
bevaret et meget slet Ry. Synderlig hyggelig har han vel næppe
haft det dér. men saa helt daarligt kan han dog heller ikke have
været installeret. Det Hus, hvis Kvistværelse Haydn beboede, var
nemlig en pragtfuld Bygning, beliggende i et fornemt Kvarter (paa
Michaelerplatz)1). Det beboedes bl. a. af en Enkefyrstinde
Ester-li åzy og af den berømte, tidligere omtalte Digter Metastasio.
Med denne sidste traadte Haydn snart i Forbindelse, idet han kom
til at undervise hans Plejedatter, hvilket atter — endnu mere
betydningsfuldt — bragte Haydn i Berøring med den unge Dames
Sanglærer, den italienske Komponist Porpora2).
Denne havde som Komponist og Sanglærer et næsten lige saa
stort Navn som Metastasio, og ligesom denne var han særlig
afholdt i Hofkredsene. Han engagerede Haydn som Akkompagnatør
ved sine Sangtimer og gav ham til Gengæld Vejledning i Theori.
Disse Timer hos „Melodiens Patriark”, som Italienerne kaldte
Porpora, tillagde Haydn saa megen Betydning, at han i sin Selvbiografi
udtaler: „Jeg skrev flittigt, men ikke grundigt, indtil det blev
forundt mig at lære de ægte Fundamenter i „Setzkunsten” af den
berømte Porpora.” Derfor fandt han sig taalmodig i den Behandling,
som blev ham til Del fra den hidsige Italieners Side, der ikke gik
af Vejen for Puf eller Slag, og i hvis Mund Skældsord som Asino,
Bestia ikke var sjældne.
Blandt Porporas Elever var den venetianske Gesandts skønne
Elskerinde Wilhelmine. Hende ledsagede Haydn altsaa paa Klaveret
i Sangtimerne, og man har gennem Haydns egen Beretning faaet
overleveret en nydelig Scene, der paa en Gang belyser Tiden og den
unge Musiker. Da denne en Dag sad ved Klaveret for at spille til
„Grevinde” Wilhelmines Sang, bøjede hun sig frem over ham for
at se i Noderne, og ved denne Bevægelse gled det Tørklæde, der
var knyttet over hendes Barm. til Side. „Et saadant Syn havde
jeg aldrig set før, det forvirrede mig, jeg stoppede op i mit Spil,
Fingrene stod stille paa Tangenterne. — „Hvad er det, Haydn,
hvad er der i Vejen med Dem?” — Fuld af Ærbødighed svarede
jeg: „Men — Deres Naade, hvem vilde ikke her blive bragt ud af
Fatning.” — *)
*) Huset findes der endnu, næppe synderlig forandret.
2) Se om denne første Bind, p. 388.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
