Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
disse Træk Billedet af den unge Haydns Personlighed, og saaledes,
som den herefter former sig for Fantasien, bliver den ogsaa staaende
i Fremtiden. Synderlig ændrer den sig i alt Fald ikke. —
At Haydn, som vi har set, fra Begyndelsen af, i Modsætning
til de fleste hidtil omhandlede Komponister, væsentlig dyrkede
Instrumentalmusiken, beroede vel mest paa, at han ganske instinktivt
følte, at hans særlige Evner anviste ham dette Felt. Men det var
iøvrigt i og for sig ganske naturligt, at han førtes dertil.
Paa Instrumentalmusikens Omraade var man just i Færd med
at s"kabe nye Former; her kunde der udrettes noget. Det var
en Gennembrudstid. ingen overleverede Regler bandt den unge
Kunstners Frembringelsestrang, der kunde udfolde sig frit og
samtidig selv tildanne sig den bedste Udtryksform. Hertil kom. at
Instrumentalmusiken, som Haydn lærte den at kende i Wien, var
udsprunget af et folkeligt Element. Den tyske Spillemandsmusik,
som Haydns hidtidige Liv havde lært ham at kende, havde optaget
hans Interesse. Dens Marscher og Danse, som Adelens Kapeller
spillede ikke blot i Hjemmene ved Taflet og Fester, men ogsaa for
Folket paa de offentlige Pladser, dens Serenader og Gassationer,
der lød. naar Studenterne selv eller ved lejede Musikanter drog
gennem Byens Gader („ gassatirn gehen“, deraf „ Cassatio“) for at
bedaare de udvalgte Skønne med disse af vekslende Stykker
sammensatte Musiknumre — alt dette var Haydn vokset sammen med, selv
havde han deltaget i denne Musiks Udførelse, ja komponeret for
disse „Spillemænd"; nu vilde han hæve den op i Kunstens,
fornemmere Sfære, give den et rigere, betydeligere Indhold og en
fastere Form. Her maa man søge i hvert Fald en af Kilderne til
Haydns Instrumentalmusik.
Formen for sine Instrumentalkompositioner tog han væsentlig
fra den af ham saa beundrede Phil. E. Bach. Fra smaa
Klaversonater (skrevne til Brug for hans Elever)1) overførte han dem paa
Kvartetten (der som foran nævnt fremgik direkte af Cassationen,
hvorfor ogsaa den femdelte Type i Begyndelsen bibeholdtes) og paa
Symfonien. Men ikke alene af Bach paavirkedes han, ogsaa den
italienske Musik (som strømmede ham i Møde overalt i Wien og *)
*) Det fortælles, at Haydn havde saa lidt Bevidsthed om disse Sonaters Værd,
at han uden Mistro lod dem cirkulere blandt Eleverne. En skøn Dag
opdagede han da — ikke med Ærgrelse over det tabte Udbytte, men med
naiv Glæde — at Musikhandleren udbød Afskrifter af dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
