- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
94

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I Haydns Musik spores der nu en stadig Udvikling. Allerede
den første Symfoni han skrev for Fyrst Esterhazy (Le midi C-Dur
1761?) betegner et stort Fremskridt fra det første Forsøg under
Grev Morzin. Orkesterbesætningen er rigere og mere broget,
Symfoniens Omfang er betydelig større, Indholdet mere dybtgaaende og
mere personligt1). Og i denne Retning gaar fremtidig
Bestræbelserne ikke blot i Symfonierne, men ogsaa i Kvartetterne og anden
Instrumentalmusik: efter større Klarhed paa Maal og Midler,

sikrere Beherskelse af Stoffet, og mere individuelt udpræget Indhold.
Den løsslupne Kaadhed i Ungdomsværkerne dæmpes efterhaanden og
faar kunstnerisk Form; hvad der mangen Gang var et udvortes
tomt klingende Tonespil, bliver Udtryk for et bevæget Sjæleliv.

Dette er Udviklingen i store, almindelige Træk. At følge den i
Enkelthederne vilde være et omtrent uoverkommeligt Arbejde, ti
ikke alene er Stoffet saa overvældende rigt, men ingen, end ikke
Haydns kyndigste Biograf, Pohl, har hidtil magtet at ordne det
kronologisk eller sikkert at skille ud, hvad der kan være apokryf.
Meget er vel ogsaa gaaet til Grunde, andet vilde det ikke lønne sig
at gøre Bekendtskab med, ti i denne store Produktion, der var
udsprungen ikke blot af Skabertrang, men ogsaa af Pligtfølelse og
efter fyrstelig Befaling, er selvfølgelig ikke alt Guld. Det er da
ogsaa kun en ringe Del, nogle af Kvartetterne og Sonaterne, der
har holdt sig til vore Dage — af Symfonierne fra den Tid spilles
næppe nogen mere, og dog fortjænte de det egentlig. Haydns
Værker fra den første Manddomstid præges af en Naivetet og
Oprindelighed, baade naar han spøger og naar han er alvorlig, der
giver dem en egen Charme, i den Henseende kan de fuldt vel
kappes med hans senere berømte Arbejder.

„Vi kender fortrinsvis den „eftermozartske" Haydn, den
fremadstræbende Haydn, der frigjorde og opdyrkede Instrumentalmusiken,

’) Navnlig gælder dette den ejendommelig, dramatisk holdte Adagio, hvis store
recilativiske Violinsoloer er skrevne for Violinisten Tommasini.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free