Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sluttedes paa gode Betingelser for Haydn, og Salomon kunde
avertere i Morning Chronicle for 29de December, at han om faa Dage
vilde begive sig paa Vej til London, medbringende „den berømte
Hr. Haydn”. Som man ser, en Impresario-Virksomhed, der kun
lidet staar tilbage for den, der nu om Stunder udfoldes.
Med en vis Benauelse gjorde Haydn de sidste Forberedelser til
Hejsen. Hans Venner saa ham ikke uden Ængstelse give sig i Lag
med denne Ekspedition. En af de kæreste blandt dem, Mozart,
advarer ham blandt andet af den Grund, at han ikke er opdraget
for den store Verden og ikke kan tale Sprog. Men Haydn trøster
Mozart med de naive og tillidsfulde Ord: „Men mit Sprog forstaar
man i hele Verden!” Endelig staar Afrejsens Dag for Døren; en
af de sidste Haydn tager Afsked med, er Mozart. De trykker endnu
en Gang hinandens Hænder. Den unge Mesters Ord: „Jeg er
bange, Papa, at vi nu siger hinanden det sidste Farvel” — skulde
blive til sørgelig Sandhed. —
Rejsen gik over Mannheim, hvor Haydn lærte at kende og
skatte Cannabich og hans berømte Orkester1), gennem
Rhin-egnene til Bonn, hvor Kurfyrsten viste Haydn smagfuld Hyldest,
og derfra nordpaa indtil Haydn endelig stod Ansigt til Ansigt med
„det uhyre Dyr, Havet”. Inden han tiltraadte Sørejsen, overværede
han en Messe og ombord følte han „en Smule Angst” — dog alt
gik paa bedste Maade og snart var Haydn i Englands Hovedstad.
Her modtoges han fra alle Sider paa det venligste og var,
endnu førend han havde optraadt offentlig, Genstand for den mest
smigrende Opmærksomhed. „De seks af Ugens syv Dage er han
bedt ud og kunde ogsaa være ude den syvende, hvis han ikke
mente at maatte tage Hensyn til sin Sundhed og sit Arbejde.” Da
han er kommen lidt ud over den første Selskabstummel og har
fjærnet sig fra Stadens værste Larmen ved at tage Bopæl i Westend,
føler han sig fuldstændig lykkelig og skriver til Fru Genzinger med
Ord, der staar i nøje Samklang med hvad foran er udviklet (S. 92).
„Hvor sødt smager dog ikke lidt Frihed ... Jeg sukkede ofte efter
Forløsning, nu har jeg da paa en Maade fundet den ... om end
l) Se I. Del; pag. 432.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
