Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er vel nærmest en Smagssag, om man, som f. Eks. Riehl
(i „Musikalische Charachterköpfe" II), vil foretrække den før-Mozartske
for den efter-Mozartske Haydn. Sikkert nok er det, at den tidligere
Haydn er mere umiddelbar, mere naiv og mindre bevidst i sin
Spøg end den senere. Det kraftfulde, oprindelige, ofte lidt kantede
og haarde i ældre Haydnske Kompositioner erstattes maaske knap
nok af Ynden, Koketteriet og Elegancen i de senere1).
Ved Siden af Mozarts Musik tik saa Haydns „evropæiske Ry“
ganske naturlig Indflydelse paa hans Frembringelser. Allerede i de
seks Parisersymfonier mærker man Haydns Stræben efter at vise sig
det franske Selskabs Fordringer værdig, og endnu større Spore var
Kaldelsen fra England for ham. Han „voksede med sine større
Maal“, som Schiller siger. Paa den ene Side vilde han give noget
vægtigere og betydeligere, mere vækkende og interesserende, nu da
Nationerne lyttede til hans Musik, end da han spillede for at
fornøje en Esterhazysk Fyrste; paa den anden Side gjorde det rigere
Verdensliv, han kom i Berøring med, sin Indflydelse gældende paa
ham; hans Syn udvidedes; hans Personlighed uddybedes og han
blev klarere paa, hvad han selv og hans Kunst var værd; han følte
sig friere, sikrere og mere overlegen end nogensinde før; han svinger
sig til disse sin klassiske Musiks Højder, hvorfra han kan lade sit
glade Lune spille i fuldt Sollys og sin rene usammensatte Sjæl tone
ud i den ophøjede eller muntre Musik, der vel nok, naar alt kommer
til alt, er det ypperste Udtryk for hans Kunst og Personlighed.
Haydn fastslog imidlertid ikke blot de instrumentale
Musikformer, han viste ogsaa, hvorledes der skulde arbejdes i dem. Her
er det hans store Fortjæneste at have tillagt den thematiske
Udarbejdelse en saadan Betydning, at hans Musik paa dette Punkt
repræsenterer en væsentlig ny og saare frugtbar Kompositionsmaade.
Hvor bevidst hans Stræben i denne Retning var, fremgaar af hans egne
Værker, betragtet efter Tidsfølgen. I de ældste Symfonier og Kvartetter
er der kun ringe Spor af thematisk Arbejde; men alt som Haydn
’) Tydelig spores f. Eks. Mozarts Indflydelse paa Klaversonatens Omraade.
I sine tidligere Klaversonater (en Genre, der ikke følger Skridt med Haydns
øvrige Instrumentalmusik) er han ligesaa vaklende og famlende som Ph. E. Bach
og hans Samtidige, hverken den egentlige Sonateform eller nogen fast
cyklisk Kombination findes hos ham. Vi træffer Sonatesatser med kun etThema,
og Sonater, der slutter med Menuetten. Den „Mozartske Symmetri” fik her
afgørende Betydning for Haydn og, de faa Sonater af denne, der er naaet
ned til vore Dage, er efter-Mozartske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
