- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
125

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



Gennem sine talrige Symfonier udviklede Haydn i høj Grad
Orkest.rationen: atter paa dette Punkt efterlod han det kunstneriske
Materiale, han havde haft under Hænder, forbedret og forøget. Selv
med de Musikere i Erindring, der udrettede noget i instrumentatorisk
Retning (f. Eks. Gluck), tør man vel sige, at Haydn var den første
Komponist med udpræget Orkestersans. I denne Henseende har
naturligvis hans nøjere Samliv med Orkestret haft sin store
Betydning. Haydns hele Instrumentationsmaade stod imidlertid i
Forbindelse med hans Musiks homofone Stil. Denne anviser en
gruppevis Fordeling a’f Instrumenterne og den giver rigelig Lejlighed til at
udnytte selvstændigt hvert enkelt Instruments Styrke og
Ejendommelighed. For orkestrale Kombinationer og Tonefarver havde Haydn
det fineste Øre. Studiet af hans Partiturer lærer, hvor klogt og
vittigt, aandfuldt og poetisk han bruger sine beskedne orkestrale
Midler. samtidig med at han stadig bevarer en sund Naturlighed, aldrig
bliver søgt, eller ophøjer Instrumentationen til selve Hovedsagen.

Haydns oprindelige Orkester bestod (som almindelig paa den
Tid) af Strygere plus to Oboer og to Horn. Senere føjede han
til Fløjte og Fagot (hvis humoristiske Karakter han vel vidste
at fremdrage), hvortil atter kom Trompet og Pauke og endelig
Klarinet, et Instrument Mozart havde lært ham at benytte. Det
Orkester, med hvilket Haydn saaledes arbejdede og den Maade
paa hvilken han benyttede det, er væsentlig det samme, vi endnu
træffer hos Beethoven. Og den klassiske Ligevægt, der præger
Haydns Instrumentation, er det .oprindelige Mønster for Beethoven,
der vel nok efterhaanden frigør sig for det lidt skematiske i sin
Forgængers Arbejdsmaade.

Det er i Haydns Instrumentalmusik — langt mere end i hans
Sange, Messer, Oratorier o. lign. — at man maa. søge hans
musikhistoriske Betydning og finde Udtrykket for hans
Kunstnerejendommelighed. Om nogen stadigpersonligUdvikling, saaledes som vi træffer
det hos Beethoven, er der imidlertid ikke Tale hos Haydn, tværtimod,
hans aandelige Syner er ikke uden en vis Begrænsning, og hans Idéer
har unægtelig nogen Ensformighed, som sjældnere mærkes i den
musikalske Udarbejdelse. Dette vil meget vel förstaas, naar man mindes
de Bidrag, der i det foregaaende er givne til Opfattelse af Haydns
Personlighed. Han var alle Dage ligesaa jævn som sin Musik. Han
var omtrent Idealet af det 18. Aarhundredes gode (og nyttige)
Borger; op mod de svimlende Højder rettede han ikke sit Blik.

Gyfaubc

y ,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free