Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tyve Aar.“ — I London lærte Mozart ogsaa den i Kap. II omtalte
Johan Christian Bach at kende. Bach, der beklædte en
betydelig musikalsk Stilling i Englands Hovedstad, tog sig med største
Interesse af Wolfgang, han spillede og improviserede med Drengen,
der fattede en inderlig og stedse varende Hengivenhed for den
talentfulde, livsglade Musiker. Gennem denne og den berømte londonske
Italiener-Opera kom Wolfgang atter i Berøring med den „velske
Musik", der tiltalte ham eller ialtfald hans Fader mere end
Fransk-mændenes kedelige „Geplärr". I London fik Wolfgang ogsaa en
italiensk Sanglærer.
Koncerterne i Englands Hovedstad lykkedes om mulig endnu
bedre end i de hidtil besøgte Byer, og bragte saa mange Penge ind,
at Leopold Mozart kunde sende ikke ubetydelige Summer hjem til
Salzburg. — Medens Familien tilbragte Sommeren paa Landet ved
•Chelsea, komponerede Wolfgang otte Aar gammel sine første
Symfonier. Til Søsteren, der sad ved Siden af ham, medens han skrev,
sagde han: „Husk mig paa, at jeg giver Valdhornet noget ordentlig
at bestille" — og virkelig indeholder, ifølge Jahn, disse Symfonier,
af hvilke man selvfølgelig ikke maa vente sig nogen Selvstændighed
i Indhold eller Udførelse, enkelte Instrumentalefifekter. — Endnu en
Tid lang ind i det kommende Efteraar og Vinter, i hvilken Mozart
komponerede sin første firhændige Sonate1), holdt Interessen for de
to „Naturens Vidundere" sig varm, men snart svandt Deltagelsen
for Familien Mozart, tildels paa Grund af de ulykkelige politiske
Forhold; og det gør et trist Indtryk at følge Familiens Skæbne i
disse Maaneder, at- se hvorledes Leopold Mozarts Annoncer bliver
mere og mere uhyggelig markskrigerske, hvorledes Priserne paa
Koncerterne stadig sættes lavere og lavere — alt forgæves, saa at
Familien maa flytte fra Westend til tarvelige Værtshuse i City,
vælge sig beskednere og beskednere Koncertlokaler — indtil det
ender med, at de to „Mirakler paa flere Damers og Herrers Ønske
spiller hver Dag fra 12—3 i den store Sal i „Svanen". Entré pro
persona 2 Sh. 6 p.“2). Trods alle Anstrængelser blev Stillingen i
Længden ganske uholdbar; en Mængde af de fortjænte Penge
sattes til og Mozart forlod i Juli 1765 London for ikke mere at
gense denne By, for hvilken han til alle Tider bevarede en vis
Sympathi.
*) Ifølge Leopold Mozarts Udsagn den første Komposition af den Slags.
*) H. Pohl: Mozart u. Haydn in London.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>