Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eksempel, og det tyske Syngespil i Hillersk Aand i hvilken Stil
„Bastien u. Bastienne* er skrevet (med Viser, Dudelsach-Bas etc.).
Og højt vidner det om dette Barns forunderlige Modenhed, naar
Jahn kan udtale om disse Arbejder, at der i dem intet Træk af
barnligt Væsen findes, ingen drengeagtig Usikkerhed, overalt
Fasthed og Dygtighed i Tekniken, klar Indsigt i Midler og Virkninger.
I December 1768 dirigerede Wolfgang i Kejserens Nærværelse
en Messe (missa brevis i G-Dur), som han havde skrevet paa
Opfordring til Indvielse af en Waisenhusskole. Messen blev
naturligvis opført „under almindeligt Bifald og Beundring*, men slaar tilbage
i Interesse for de nævnte dramatiske Arbejder og har næppe ligget
Drengens Hjærte eller Forstand synderlig nær. Denne Messes
Opførelse og Opførelsen af en Symfoni (i D-Dur) var det eneste reelle
Udbytte af Wienerbesøget, der varede hele tre Fjerdingaar. Efter
Hjemkomsten til Salzburg blev Wolfgang udnævnt til Ærkebispens
Koncertmester (ved Siden af Michael Haydn) og som en Slags
Tak herfor var hans Kompositioner i den nærmeste Tid helligede
Kirken. løvrigt blev Aaret 1769 tilbragt i Ro i Salzburg med
Musik-Studier og Indøven af det italienske Sprog. Den Rejse, til hvilken
Familien Mozart allerede længe havde set hen til som den
betydnings-fuldeste af alle. stod nemlig for Døren: Rejsen til Italien.
Paa denne Kunstrejse lagde Leopold Mozart. der denne Gang
ene ledsagede sin Søn, en særlig Vægt, dels fordi Italien endnu stod
i saa højt Ry som Musiklandet fremfor alle, at den unge Musiker
først der vilde faa det afgørende Stempel paa sine Evner, dels fordi
der i Øjeblikket næppe var nogen bedre Skole for en begyndende
Dramatiker end at studere Operaen i selve dens Hjemland.
Hele Aaret 1770 og en Del af 1771 tilbragte Fader og Søn i
Italien. Samme Beundring som overalt vakte Wolfgang (eller som
han nu kaldtes Amadeo) ogsaa her og Italienernes livligere Gemyt
gav den nok saa kraftige Udtryk; en Række Kompositioner blev
skrevne, som Komponist vandt han samme Ry som i sin Egenskab
af Virtuos; talrige Byer blev besøgt og i barnlige, springende og
livfulde Smaabreve. mest til Mia cara Sorella, skildrer Wolfgang —
ofte henkastende sin Epistel mellem Kompositionen af to Arier —
sine Indtryk af Italiens Musik, Sangere og Sangerinder, af Landets
Natur, arkitektoniske Mindesmærker og af dets Mennesker. Disse
Breve kan desværre ikke gengives uden med Originalernes egne Ord;
der hersker i dem en broget Sprogforvirring; højtysk (daarlig nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
