- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
143

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Der gik imidlertid kun faa Maaneder hen, før Mozart atter
kaldtes bort fra Salzburg. Rejsen galdt igen Italien, idel der fra
Milano var kommet Opfordring til at komponere en Serenata ved
et fyrsteligt Bryllup. I ganske kort Tid maatte Mozart skrive
Musiken til Ascanio di Alba, et Hyrdespil med Kor og Sange. Det
opførtes sammen med en Festopera af Hasse, og Leopold Mozart
skriver hjem. at han maa beklage, at Wolfgangs Serenata ganske
slog Hasses Opera ihjæl. Den gamle berømte Komponist var
ædelmodig nok til aabent at erkende sin ungdommelige Medarbejders
Geni, ja skal ved denne Lejlighed have udtalt de profetiske Ord:
„Denne Yngling vil bringe os alle i Forglemmelse11.

Da Mozart kom hjem fra denne lille Udflugt, der atter havde
øget hans Berømmelse, havde en ny Landsherre indtaget
Ærkebispe-Sædet i Salzburg. Det var den Biskop Hieronymus (Greve
Golloredo), der, som Jahn siger, har indlagt sig en saa
„Sørgelig-Berømmelse i Musikhistorien" — just ved sin Optræden overfor
Familien Mozart. Det faldt i Wolfgangs Lod at hylde Biskoppen
ved hans Regjeringstiltrædelse, idet han ved Festligheden i denne
Anledning skrev Musik til en Serenata 11 sogno di Scipio; at han
ikke har gjort det med synderlig Lyst, fremgaar af Kompositionens
stærke Præg af at være et Lejlighedsarbejde. — Den følgende Tid
optoges af Theori-Studier og af at komponere dels Kirkemusik, dels
nogle Symfonier. En større Bestilling lagde imidlertid snart igen
Beslag paa hans Kræfter. Til Milano skulde han for Sæsonen
1772—73 skrive en stor Opera; i Efteraaret drog han derhen i Følge
med Faderen og i December opførtes Lucio Silla — paany en Triumf
for Mozart, efterfulgt af tyve Opførelser. Lucia Silla var Mozarts
sidste Opera for italienske Scener, og da han i Foraaret 1773
drog hjem fra Syden, var det for ikke mere at vende tilbage dertil.
Jahn mener (dog uden at have nogen særlig Støtte derfor), at det
ikke har manglet paa Opfording, men at Biskop Hieronymus har
nægtet sin Tilladelse til Rejserne.

Leopold Mozarts Bestræbelser gik nu efter Tilbagekomsten fra
Italien ud paa at skaffe Sønnen en Stilling, der svarede til det
høje Ry, han havde naaet, og i hvilken han yderligere kunde
udfolde sine rige Evner. I Salzburg var der ikke noget at haabe i
den Retning, tværtimod kun Uvilje mødte man fra højeste Sted;
altsaa søgte man i det kommende Aar andetsteds hen — talrige
Forsøg blev gjort, altid uden Resultat, trods den Beundring den nye

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free