Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livsstilling. Med Vidunderbarns-Aarene og Virtuostidens Afslutning
er et Afsnit af Mozarls Liv til Ende, der er da Grund til at stanse
et Øjeblik og se tilbage paa det hidtil berettede. At dvæle udførlig
ved hans tidligere Værker vilde dog næppe lønne sig og vilde derhos
føre ud over denne Fremstillings Grænser. Den unge Mozart havde
omtrent skrevet Musik i alle Genrer: fra Taffelmusik ved
Ærkebispens Hof til Symfonier og Messer, fra Viser til 5 Akts Operaer
i stor Stil. I alle disse Værker fulgte han — og saaledes maatte * i
det jo være — vistnok kun de Forbilleder, der anvistes Drengen
og den unge Mand som de
bedste. Men disse Værker
bærer Vidnesbyrd om en
forunderlig — og vel i al Kunstens
Historie enestaaende —
tidlig Udvikling, en mærkværdig
Sikkerhed i Opfattelsen af det
ejendommelige for den Stil,
der tjente ham til Mønster —
i Reglen altsaa den italienske
Musik, undertiden den tyske
f. Eks. i Bastien und
Ba-stienne eller de 6 Kvartetter
— en forbløffende Lethed til
at frembringe og bemestre
Kunstens tekniske Side. En
gaadefuld formel musikalsk
Evne røber den unge Mozarts
Arbejder; Indholdet deri
forbavser mindre. Andet kunde
man fornuftigvis ikke vente. Hvorledes skulde han med sit ganske
barnlige Sjæleliv kunne uddybe sine kunstneriske Frembringelser og
give dem noget Særpræg? Særlig i Operaerne kunde man ikke vente
andet end hvad han gav i fuldt Maal: en fornuftig Opfattelse af de
(iøvrig ofte yderst flove) Tekster og en naturlig Melodiøsitet, formet
efter den herskende Smag og velegnet for Sangere til at brillere i.
Men der er naturligvis hos den rigt begavede Yngling en Udvikling at
spore, og hans sidste Opera i dette Livsafsnit La finta giardiniera
hæver sig ved Arbejdets Alvor og Opfattelsens Ejendommelighed saa
højt, at man vel kan kalde den en Forløber for Figaros Bryllup.
Iilustr. Musikhistorie. II. in
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>