Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Musikliv, han kom i Berøring med. Paa denne Rejse var det gaaet
op for ham, da han hørte Cannabichs Orkester spille i Mannheim,
hvilken Virkning der kunde opnaas gennem Instrumentalmusik
alene; saa lydhørt var hans Øre, saa fin hans Forstaaelse, at
han straks ogsaa fattede Midlerne, der var anvendt, og tog dem
i sin Tjeneste. Allerede i den første Symfoni, han skrev efter
at have gjort deres Bekentskab: i Pariser Symfonien bruger han
Instrumenterne (Blæserne især), saaledes, som Cannabichs Orkester
har lært ham, og han anvender lignende Effekter som de der
udmærkede Mannheimer Orkesterets Spil: stærke Stigninger, overraskende
dynamiske Virkninger1). Og hvilken Betydning maa det ikke have
haft for ham, der med Liv og Sjæl var optaget af at udvikle sig
som dramatisk Komponist, at komme til Paris, just som der Læg
og Lærd, og blandt dem hans Ven Grimm, var opfyldt af og stredes
oni Modsætningen mellem den italienske traditionelle og den
reformerende Gluckske Opera? Hvor maa ikke hans Kunstnerhjærne
have tumlet med disse nye Indtryk? Hvor maa det ikke have
gæret i ham, inden han kom til Klarhed over, at den italienske
Operaform, med hvilken han var opdraget og i hvilken han selv
havde arbejdet, var en stagnerende, som han maatte gøre sig
løs af, medens den Gluckske Opera og den franske Opera comique,
som han nu lærte at kende, pegede mod Fremtiden2).
Ido-meneo, Bortførelsen fra Seraillet og Figaros Bryllup er hver
paa sin Maade Vidnesbyrd om, hvad Mozart har lært af dette
Pariser-Ophold.
Som Mand modnedes han i disse Tider. Hans Kamp forat
vinde Aloysia, Sorgen over at miste hende saa uventet og Moderens
Død, alle disse alvorlige Begivenheder greb dybt ind i hans
Sjæleliv. Hvad han saaledes har gennemgaaet, gør ham ikke til en
væsentlig Anden, end den vi hidtil har lært at kende. Han
blev ikke hængende fast i sine Sorger, dertil var han for meget
Kunstner og hans Livssyn i det hele og store for lyst, men de
dybe Skygger, der senere ofte skulde formørke hans Livsvej, var *)
*) At dette er bevidst, og særlig anlagt paa den franske Smag, fremgaar af
Ytringer i Brevene.
2) Senere lien lyder Mozarts Svar paa Spørgsmaalet, om man ikke hellere skal
studere italienske end franske Partiturer, udtrykkelig: Hvad Melodien
an-gaar: jo, men hvad den dramatiske Effekt angaar: nej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
