Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Siden af alt dette tørre og overleverede dukker op nye Skud, der
stammer fra det Indtryk, Mozart har modtaget af den franske,
særlig den Gluckske Opera. Der gaar gennem Tekst og Musik en vis
tragisk Alvor, som den Gang var den italienske Opera ret fjærn;
der er lagt stor Vægt paa at gøre Korene til en selvstændig og
væsentlig Del af Operaen; det Gluckske Motiv: Tempelscenen med
Offerpræst, Kor Og Orakelsprog kommer direkte tit Anvendelse og der
er endelig en Bestræbelse efter at bringe Liv og Farve ind i det
sceniske Billed ved Anvendelse af Optog og Ballet. Idomeneo naar
vel ikke i Alvor, Fasthed og Pathos de Gluckske Operaer, men den
er afgjort et Skridt bort fra den italienske, — at Skridtet ikke blev
endnu større, skyldes ikke blot Mozarts Ungdom, men stod i
Forbindelse med bele hans datidige Naturel, og endelig spillede det
Hensyn, han mente at burde tage til Sangerne og deres
„gamleJSlen-drian“, som han selv kalder det, en ikke ringe Rolle. Enkeltheder
i Idomeneo rager imidlertid baade i Undfangelse og Udførelse op
i Højde med det bedste af hvad Mozart har gjort — han vedblev
ogsaa selv at sætte megen Pris paa denne Opera — saaledes
navnlig de skibbrudnes Kor og Tempelkorene, noget af det mest
pathetiske Mozart har skrevet. Blandt Arierne træffer man
kedsommelige lange Stykker jævnsides med karakteristiske Satser og
Satser baarne af den blide indsmigrende Melodik, der kendes af
alle, som er fortrolige med Mozarts ypperste Værker. Recitativerne
er behandlede med en ganske anden Kløgt og Omhu end den
italienske Opera kendte det, og i Orkesterpartiet udfolder den unge
Mester en saadan Fylde og Afveksling, at han vinder langt frem
foran ikke blot Italienerne men ogsaa selve Gluck, og ikke i noget
senere Værk er han egentlig naaet videre.
Medens Mozart saaledes nød Skaberglæden og Anerkendelsens
Triumf, stod som en uhyggelig Baggrund for alt dette lyse: Salzburg
og Ærkebispen. „Apropos, hvorledes gaar det med Ærkebiskoppen?“
skrev han allerede i December, midt i den travle Prøvetid. Han
frygtede „pludselig at blive kaldt hjem af den ildesindede og
lune-fuldé_jdgrre. Kaldelsen udeblev imidlertid endnu nogle Maaneder,
og da den lød, var det ikke fra Salzburg men fra Wien. I Marts
Maaned maatte han forlade det glade Liv i Munchen og drage til
Østrigs Hovedstad, hvor Biskop Hieronymus var paa Besøg,
op-traadte med megen Stadselighed og nu ogsaa ønskede at prange
med sin fornemste „Tjæner“, den berømte unge Koncertmester.
Illustr. Musikhistorie. II. \\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
